Alle elbiler med vehicle-to-grid (V2G) eller tovejsopladning

Elbiler med vehicle-to-grid (V2G), også kaldet tovejsopladning, kan forsyne strøm til en husstand eller direkte til elnettet, når strømpriserne er høje og hjælpe med at balancere elnettet.

Alle elbiler med vehicle-to-grid (V2G) eller tovejsopladning

I fremtidens elnet kommer elbiler til at spille en vigtig rolle. Ikke kun fordi antallet af elbiler vokser markant, hvilket kræver enorme opgraderinger af elnettet, men også fordi elbiler samtidig kan være med til at aflaste elnettet.

Her kommer teknologien vehicle-to-grid (V2G) ind i billedet. Bliv klogere på, hvad V2G er, og hvilke elbiler der understøtter tovejsopladning.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Hvad er vehicle-to-grid (V2G) eller tovejsopladning?

Teknologien hedder vehicle-to-grid (V2G) og kaldes også for tovejsopladning. Det går i al sin enkelthed ud på, at enten AC-ladeporten, DC-ladeporten eller begge ladeporte i en elbil kan bruges til at sende strøm fra elbilens højvoltsbatteri tilbage til elnettet eller husstanden via en kompatibel lader, mens elbilen holder parkeret.

Elbiler kan dermed fungere som et stort batterilager, der lagrer energien i batteriet, når strømmen er billig, hvorefter det kan bruges i husstanden (vehicle-to-home eller V2H) eller sendes tilbage til elnettet (vehicle-to-grid eller V2G), når strømprisen er høj. Begge dele hjælper med at stabilisere elnettet ved at sende strøm tilbage for at dække spidsbelastningen.

Samtidig vil teknologien også danskerne for flere tusinder kroner om året i strømudgifter.

V2G er endnu en ret ny teknologi, som ikke er bredt implementeret. Det kræver understøttelse både af elbiler, ladeboks, husstandens elinstallation, netselskabet og ladeoperatøren at kunne anvende V2G.

V2L, V2H og V2G – hvad er forskellen?

V2G, V2H og V2L er tre forskellige teknologier, der er tæt beslægtede, men væsentligt forskellige:

  • Vehicle-to-grid (V2G) er en teknologi, der gør det muligt for elbiler at sende strøm tilbage til elnettet, og som dermed kan hjælpe med at stabilisere elnettet.
  • Vehicle-to-home (V2H) forsyner strøm fra bilen direkte til husstanden og kan fungere som en form for simpel backupløsning i tilfælde af strømsvigt eller som billig strømforsyning til hjemmet i perioder med høj efterspørgsel på strøm.
  • Vehicle-to-load (V2L) leverer 220 volt strøm fra bilen til andre apparater – enten via den udvendige Type 2-port, indvendigt via 220 volt-strømudtag eller begge dele. Se alle elbiler med V2L.

Se også: Test og anmeldelser af elbilers opladning

Alle elbiler med V2G (tovejsopladning)

Flere bilproducenter har annonceret understøttelse af vehicle-to-grid (V2G) eller tovejsopladning i udvalgte elbiler.

Se alle elbiler på det danske marked, som allerede nu understøtter V2G, eller som senere kommer til at understøtte det:

 

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Store perspektiver i vehicle-to-grid

Der er store perspektiver i vehicle-to-grid. Med en stadigt stigende andel af vedvarende energi fra sol og vind i det danske elnet er vi mere afhængige af vind og vejr.

Her kommer den voksende bestand af elbiler i Danmark ind i billedet. Strøm kan lagres i elbilernes batterier, når der er overproduktion af elektricitet, når solen skinner og vinden blæser, og når de optimale vejrforhold er væk og elprisen stiger, kan den lagrede energi i elbilerne sendes tilbage til elnettet og dermed mindske efterspørgslen på elektricitet i elnettet.

Denne stabilisering af elnettet kan i sidste ende være med til at gøre strømmen billigere at bruge for alle danskere, og for elbilister kan der derudover være store økonomiske gevinster i at sælge den billigt opladede strøm tilbage til elnettet til en højere pris.

Vehicle-to-grid er kort sagt en af de teknologier, som vi på Mobilsiden.dk ser allermest frem til i de kommende år.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Guide til bedste og billigste ladeløsning til elbil