DS lancerer N°8: Elbil med ultralavt forbrug

Franske DS lancerer topmodellen No8 med lang rækkevidde, høj effektivitet og et vildt interiør. Se billeder og specifikationer på DS N°8.

DS lancerer N°8: Elbil med ultralavt forbrug

Franske DS lancerer nu N°8, der er deres første bil, der udelukkende kommer som ren elbil. Se billeder, specifikationer og forventet pris på DS N°8.

Se også: Sammenlign alle SUV’er i Danmark

DS No8 har vildt design og ultralavt forbrug

Stellantis’ franske design- og luksusmærke, DS Automobiles, gør sig klar til at forny sit sortiment med en ny flagskibsmodel, DS N°8 – eller som nogle måske vil kalde den, DS No8 eller blot DS 8.

DS er nu klar med de første billeder og mange specifikationer på den nye N°8, der er en SUV/crossover med et fastback-design.

Den fuldt elektriske crossover introducerer en ny navngivningsstrategi og markerer mærkets første produktionsmodel, der bruger Stellantis’ STLA Medium-arkitektur.

DS N°8 byder på et helt nyt design, både ud- og indvendigt, hvor specielt kabinen har fået noget af en overhaling. Bilen er 4,82 meter lang, 1,9 meter bred og 1,58 meter høj.

Det nye design gør bilen meget aerodynamisk, og den har en luftmodstandskoefficient på kun 0,24 cd. Det er med til at give DS N°8 en imponerende effektivitet på 12.9 kWh/100 km og rækkevidde på 750 km.

DS N°8 vil altså være blandt de mest effektive elbiler, når den kører ud på vejene, hvor kun Tesla Model 3 med et forbrug på 12,5 kWh/100 km kan slå den.

Se også: Hvilke elbiler har det laveste forbrug? Se stort overblik

Billeder af DS No8

Specifikationer på DS No8

Når det kommer til specifikationerne på N°8, lyder disse ganske lovende. Med et batteri på 74 kWh har den en rækkevidde på 572 km. Smider man et 97,2 kWh batteri i, er rækkevidden helt oppe på 750 km.

DS N°8 er bygget på en 400 volt, men byder på trods af det på hurtig opladning. DS oplyser, at den kan opnå en maksimal ladeeffekt på over 200 kW og 10-80 procent tager 27 minutter, uanset batteristørrelse.

N°8 kommer i tre motorvarianter, heriblandt to med forhjulstræk og én med firehjulstræk. Basismodellen yder 230 hk og 345 Nm, som klarer 0-100 km/t på 7,7 sekunder og en topfart på 190 km/t.

Med det store batteri får den 15 heste kræfter mere, men er stadig en anelse langsommere – her tager 0-100 km/t 7,8 sekunder. Topmodellen med firehjulstræk har 350 hk og 511 Nm, og her tager 0-100 km/t 5,4 sekunder.

Se også: Specifikationer, billeder og pris på DS No8

Dansk pris på DS No8

Hvornår kommer den nye DS No8 til Danmark og hvad bliver prisen? Det vides endnu ikke om DS No8 kommer til Danmark og der er derfor heller ikke en pris på den.

Det er dog sandsynligt, at vi kommer til at se den lanceret i Danmark. Baseret på den europæiske pris forventer vi en dansk pris omkring 450.000 kr.

Se også: Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026

Perspektivering

DS No8 lyder uden tvivl som en spændende elbil, der med et vovet design skiller sig ud fra mængden. Den vil dog blive mødt af stor konkurrence, når den kommer på markedet. Her finder man for eksempel Polestar 4, BMW i4, BMW iX2, Volkswagen ID.7 samt den lidt dyrere Audi A6 e-tron og BMW i5.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test