E.ON åbner 26 nye ladepladser til elbiler i Ringsted

Ladeoperatøren E.ON, der planlægger at åbne 1.000 nye ladepunkter i 2023, har netop åbnet 26 styk elbilladere i Ringsted ved Selandia Park.

E.ON åbner 26 nye ladepladser til elbiler i Ringsted

E.ON, der tidligere i år afslørede en ambitiøs plan om at åbne hele 1.000 ladepunkter i Danmark inden udgangen af 2023, er nu klar med nye ladepladser i Ringsted.

Se også: Opladning af elbil i Danmark: Find nærmeste lynlader

Stort behov for flere ladepladser til elbiler

Der kommer flere og flere elbiler på vejene, hvor hver fjerde solgte elbil i november var en fuldelektrisk bil. Det betyder naturligvis, at der bliver flere og flere om ladepladserne i byer og langs motorveje. Heldigvis er der stort fokus fra flere ladeoperatører på at få udbygget netværket, så det bliver lettere at finde opladning til elbilen. E.ON, der er en af disse udbydere, har netop åbnet 26 ladestik i Ringsted.

Har du brug for lynopladning på Sjælland er det ikke disse du skal besøge. Ladestanderne ved Selandia Park er byladere med en effekt på 22 kW, som alle slags opladelige biler kan bruge til opladning. Dette er en langsommere type oplader, hvor bilen typisk tager nogle timer om at lade op.

Der er også åbnet en hurtiglader ved Selandia Park har en effekt på 50 kW, hvor to elbiler kan kan lade samtidigt. Alle elbiler kan lade på hurtigladeren, men ældre elbiler får ikke det maksimale udbytte af den hurtig opladning.

”Ikke længe efter vi meldte ud, at der var 1.000 nye ladepunkter på vej til elbilisterne inden udgangen af 2023, er vi klar med de første af de nye ladestandere i Ringsted. Samtidig er vi i gang med en større udbygning af vores ladenetværk i hele landet,” fortæller Anders Krag, Business Manager i E.ON Drive.

Se også: Elbiler er Gadgets på fire hjul

Åben opladning – betaling med kreditkort

Uanset om man er E.ON-kunde eller ej, kan man lade sin bil på alle E.ONs ladestationer, man kan betale direkte med kreditkort via E.ON Drive appen eller benytte en tredepartsapp. E.ONs egne kunder lader til abonnementspris.

Se også: Nyheder om elbiler og opladning