CATL afslører banebrydende fremskridt i LMB-batterier
Verdens største af slagsen, batteriproducenten CATL, har præsenteret en ny prototype på et lithium-metal-batteri (LMB), der både holder dobbelt så længe som tidligere versioner og har en meget højere energitæthed.
Se også: Disse elbiler gør det bedst i test
Dobbelt levetid og meget høj energitæthed
Hvor almindelige elbilbatterier – som typisk bruger nikkel-mangan-kobolt (NMC) – når op på omkring 300 Wh/kg, har det nye LMB-batteri hele 500 Wh/kg. Det betyder, at det kan lagre betydeligt mere energi pr. kilo, hvilket potentielt kan give elbiler meget længere rækkevidde eller lavere vægt.
Tidligere LMB-teknologi havde problemer med kort levetid, fordi dele af batteriet blev nedbrudt under brug. Men CATL har udviklet en ny elektrolyt (en væske inde i batteriet), der er mere stabil og mindsker det såkaldte “døde lithium”, som ellers har hæmmet ydeevnen. Resultatet: op til 483 fulde opladningscyklusser, hvilket er cirka dobbelt så meget som tidligere prototyper.
Det er stadig en lav holdbarhed sammenlignet med nuværende batteriteknoligi, men det viser samtidig, hvor hurtig udviklingen sker.
CATL advarer dog om, at teknologien stadig er på prototype-stadiet, og der er ikke sat nogen dato for, hvornår det kan bruges i rigtige elbiler. Men gennembruddet kan også få betydning for udviklingen af solid-state-batterier, som industrien også har store forventninger til.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Perspektivering
Nyheder om elbilbatterier kan skabe usikkerhed blandt danskere, der overvejer at købe elbil. Privatleasing er en smart løsning, hvis du er bekymret for batteriets holdbarhed, teknologiske fremskridt eller økonomiske risici.
Med leasing slipper du for bekymringer om gensalgsværdi, batterislitage og teknologiudvikling. Samtidig er service og vedligeholdelse ofte inkluderet, hvilket gør overgangen til elbil enklere og mere tryg.
Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Se elbiler fra Hyundai med lang garanti