CATL kan lancere batteriskiftestationer i Europa
Verdens største producent af batterier til elbiler, kinesiske CATL, vil angiveligt lancere sin batteriskiftteknologi i Europa. Det oplyser virksomhedens vicepræsident Jiang Li til Financial Times.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Batteriskiftestationer kan give billigere elbiler
Batteriskift til elbiler vil ifølge Jiang Li fra CATL revolutionere elbilmarkedet ved at sænke købsprisen for elbilerne, der i stedet for at eje batteriet blot benytter det som en tjeneste.
CATL planlægger at opføre 1.000 batteriskiftestationer i Kina inden årets udgang og nå 10.000 inden for tre år. Herefter ønsker virksomheden at udrulle teknologien i Europa og andre markeder. Producenten fortæller, at der allerede er indledt drøftelser med flere europæiske bilproducenter.
Batteriskifteteknologi kan potentielt give flere fordele: lynhurtig “opladning”, hvor et fladt batteri udskiftes på få minutter, samt lavere pris ved bilkøb, da batteriet ikke medfølger som ejendel. Det kan også bidrage til længere batterilevetid og bedre ressourceudnyttelse og man skal som køber ikke bekymre sig om slitage på batteriet.
CATL leverer i forvejen batterier til blandt andre Tesla og Ford og er i gang med at opføre en stor batterifabrik i Spanien sammen med Stellantis.
Vil batteriskifte virke i Europa?
I Europa har Nio allerede åbnet batteriskiftestationer, men uden den store succes. Dog var Nio’s priserne på batteriskifte og batterileje så dyrt, at det for de fleste ikke gav mening.
Nio har også en batteriskiftestation i Danmark, men går herhjemme nu væk fra at tilbyde batteriskifte.
I Kina bliver batteriskifte brugt flittigt, men spørgsmålet er, om teknologien passer til det europæiske marked. Det er ikke umuligt, men fordelagtige priser er hvad der skal lokke forbrugerne til.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Perspektivering
Den hurtige udvikling i batteriteknologi, er en god grund til at overveje at privatlease din næste elbil. Køber du en elbil i dag, er der stor risiko for, at dagens batteriteknologi er forældet allerede om få år.
Med privatleasing kan du skifte elbilen ud allerede efter 12 måneder, du har fuld garanti i hele leasingperioden, og service- og reparationsomkostninger er typisk inkluderet i aftalen. Du undgår også pludselige værditab og ubehagelige overraskelser, når der sker pludselige prisfald på eksisterende elbilmodeller.
Læs mere om fordelene ved privatleasing.
Vi anbefaler:
Tips til billigste opladning af elbil
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Elbiler der er bedst i test
Refusion af elafgiften – hvordan gør man?
Sådan passer du bedst på elbilens batteri