Nu kommer de store Xbox-spil til biler
Spil hører ikke længere kun hjemme i stuen – nu rykker de også ind i bilen. Xbox Cloud Gaming lanceres i biler – først i elbilen Kia EV3.
Xbox Cloud Gaming gør en kedsommelig ladepause eller barnets køretur mere underholdende – og så får du adgang til de største spiltitler i bilen.
Se hvilke elbiler der får Xbox Cloud Gaming og få overblikket over de bedste infotainmentsystemer.
Se også: Alle elbiler fra Kia
Xbox Cloud Gaming: Ny streamingtjeneste i Kias biler
Microsoft og LG introducerer spilstreamingtjenesten Xbox Cloud Gaming til biler via LG’s Automotive Content Platform (ACP), som allerede giver adgang til streamingtjenester som Netflix, Disney+, YouTube.
Første bil med adgang til Xbox-spilstreaming er elbilen Kia EV3, som allerede understøtter ACP fra LG. Senere kommer turen til elbiler som Kia EV4 og EV5.
Man kan også forestille sig, at LG’s streamingplatform og dermed også Xbox Cloud Gaming kommer til elbiler fra Hyundai, da Hyundai og Kia deler softwareplatform og er under samme koncern.
Det er uvist, om LG’s streamingplatform og Xbox Cloud Gaming kommer til andre bilmærker.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Langt bedre udvalg af spil end AirConsole
Kia er ikke først med adgang til spilstreaming i bilen. Mærker som Volkswagen, Audi, BMW, Mini og Porsche har allerede adgang til en lignende tjeneste, AirConsole, men her er tale om forholdsvis små og ukendte spiltitler – ofte brætspil, der mest af alt ligner mobilspil.
Kia, derimod, satser på de helt store spiltitler til spillekonsoller, som allerede er tilgængelig i Xbox-økosystemet. For eksempel Minecraft, Forza Horizon 5, Starfield og Grand Theft Auto V. Det samme gør Mercedes-Benz gennem et samarbejde med Boosteroid.
Dermed står Kia og Mercedes-Benz’ elbiler noget stærkere end konkurrenterne inden for streaming af spil i bilen – noget der kan være godt tidsfordriv under en ladesession eller for passagerer under en lang køretur.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Der er stor forskel på kvaliteten af infotainmentsystemerne i elbiler og funktioner såsom adgang til streaming af spil.
Find elbiler med de bedste infotainmentsystemer.
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Test og anmeldelser af elbiler