Ny Renault-elbil er bygget til at slå rekorder

Filante Electric Z41 er en ny elbil fra Renault, der er bygget til at slå rekorder og forbedre teknologi, materialer og effektivitet i elbiler. Mød Renault Filante.

Ny Renault-elbil er bygget til at slå rekorder

Renault Filante Record 2025 er en elbil udviklet som et “laboratorium på hjul” for at sætte rekorder og optimere energieffektiviteten i elbiler. Med en vægt på kun 1.000 kg, et fokus på aerodynamik og en stor 87 kWh batteripakke, skulle Filante kunne sætte rækkevidderekorder.

Se også: Se alle elbiler fra Renault

Renault vil bygge bedre elbiler med erfaringer fra Filante

Renault har store forventninger til Filante (Electric Z41). Målet er 1.000 km rækkevidde med en fart på 100 km/t.

Filante er 5,12 m lang, 1,71 bred og 1,19 m høj. Bilen er fremstillet af en kombination af aluminium, kulfiber og stål, hvilket sikrer lav vægt og høj styrke i et design, der samtidig har minimal vindmodstand.

Batteripakken, der udviklet af Renaults Ampere-afdeling, har celler integreret direkte i pakken uden moduler, hvilket sparer plads og vægt. Den er indkapslet i kulfiber og vejer under 600 kg. Teknologier som steer-by-wire og brake-by-wire reducerer mekaniske komponenter og forbedrer præcision og effektivitet.

Filante har 19-tommer aerodynamiske fælge med specialdesignede Michelin-dæk, der sikrer lavere vindmodstand og rullemodstand.

Designet med afskærmninger omkring hjulene på Filante er noget, som forbedrer aerodynamikken meget og som vi sandsynligvis kommer til at se i fremtidens elbiler, fortæller Renault.

Renault tester bilen fra foråret 2025 i vindtunneler og på bane, hvor de satser på at slå rekorder med den. Godt nok har Filante et batteri på samme størrelse som det, der sidder i en Renault Scenic Electric, men den lavere vægt og bedre aerodynamik har ekstrem stor betydning for effektivitet og rækkevidde.

På samme vis har Mercedes-Benz elbilen EQXX, der har vist imponerende effektivitet.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Billeder af Renault Filante

Perspektivering

Den hurtige udvikling af elbiler og teknologi hertil kan gøre det usikkert at købe elbil. Derfor anbefaler vi privatleasing af elbil.

Med privatleasing betaler du en fast månedlig pris og slipper for bekymringer om værditab. Desuden kan du typisk opsige leasingaftalen allerede efter én måned.

Læs mere om fordelene ved privatleasing af elbil.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027