Nyt natrium-ion batteri med vild holdbarhed og opladning

Et natrium-ion batteri fra Hina imponerer med opladning fra 0-100 % på 20 minutter og lang levetid med over 8.000 opladningscyklusser.

Nyt natrium-ion batteri med vild holdbarhed og opladning

Den kinesiske batteriproducent Hina melder nu klar med et voldsomt opgraderet natrium-ion batteri til elbiler.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Elbilbatteriet, der elsker lynopladning

Der ses store forbedringer i nye typer af batterier til elbiler, heriblandt natrium-ion batterier, der byder på fordele som højere bæredygtighed, højere sikkerhed, bedre ydevne i kolde temperaturer og billigere produktionsomkostninger.

Derimod er natrium-ion-batterier ikke kendte for deres evner inden for lynopladning og holdbarhed – indtil nu. Hina har netop løftet sløret for næste generation af Haixing natrium-ion-batteriet, som viser imponerende specifikationer.

Hina lancerede sit første natrium-ion batteri tilbage i 2017 og har forbedret denne batteritype meget siden da.

Producenten fortæller, at det nye batteri har en energitæthed på over 165 Wh/kg, hvor litium-ion batterier typisk har 150–250 Wh/kg. Fordelen ved dette batteri er dog, at det kan oplades til 100 procent på blot 20-25 minutter.

Se også: Test og anmeldelser af de nyeste elbiler i Danmark

Viser en imponerende holdbarhed

Det bedste er, at batteriet elsker lynopladning. Selv hvis man bruger lynopladning hele tiden, er batteriets holdbarhed mere end 8.000 cyklusser, hvor litium-ion batterier typisk holder 1.000–2.000 fulde cyklusser, før de er nede på ca. 70–80 % af deres oprindelige kapacitet.

Det skyldes, at temperaturen i batteriet stiger meget lidt, når det lynoplades – under 10 grader, påstår producenten.

Ikke nok med det, er batteriet også billigt at producere, da natrium er meget mere almindeligt og billigere end lithium – og det findes overalt og kræver ikke sjælden minedrift.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Perspektivering

Skal man vælge det ene eller det andet batteri? Hvor lang tid er der garanti på et elbilbatteri? Der er mange bekymringer om netop batteriet, når man overvejer elbil.

Som det er lige nu kan man få batterier af typen NCM og LFP – senere hen kommer andre typer, som for eksempel solid-state.

LFP-batterier er mere miljøvenlige, holdbare og billigere, men mindre energitætte. Læs mere om LFP-batterier her.

NCM-batterier indeholder mere energi og giver dermed typisk længere rækkevidde. Bliv klogere på batterityper til elbiler.

Men hvad med garantierne på elbilbatterier? Læs alt om batterigarantier her.

Vi anbefaler:
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet
De billigste elbiler på vejene
Den bedste og billigste elbilforsikring