Video: Tesla tester selvkørende teknologi i Europa

Forud for lanceringen af Teslas selvkørende teknologi, Full Self-Driving, i Europa, er der offentliggjort en video, der viser systemets evner.

Video: Tesla tester selvkørende teknologi i Europa

Tesla er godt i gang med at forberede deres selvkørende teknologi, døbt Full Self-Driving, til lancering i Europa. Nu viser de en video med test af FSD i Europas nok mest krævende rundkørsel.

Se også: Se alle elbiler fra Tesla

Klarer Triumfbue-rundkørslen i Paris med bravur

Teslas selvkørende teknologi Full Self-Driving (Supervised) nærmer sig en lancering i Europa. For at vide, hvor kapabelt systemet er, har Tesla delt en video.

I videoen ser man hvordan en helt almindelig produktionsklar Tesla Model 3 – med den samme hardware, som allerede findes i de køretøjer, der leveres til kunder i dag – klarer rundkørslen ved Triumfbuen i Paris – en rundkørsel, som vil få de fleste danskeres puls til at stige.

Full Self-Driving (Supervised) ser ud til at få den selvkørende Model 3 sikkert og effektivt gennem trafikken – med korrekt signalering, respons på motorcykler og nærliggende køretøjer samt en jævn og stabil kørsel for passagererne.

Videoen kan du se her:

Alle nye Teslaer leveres i dag med Autopilot som standard. I fremtiden vil samtlige modeller – Model S, 3, X og Y – understøtte ægte autonom kørsel uden behov for føreropsyn, efterhånden som nye funktioner bliver tilgængelige gennem softwareopdateringer.

Teslas tilgang til selvkørende teknologi skiller sig ud fra konkurrenternes. Hvor konkurrenter benytter forskellige avancerede sensorer, radarer og HD-kort, satser Tesla på deres kamerabaserede teknologi, Tesla Vision.

Det er uden tvivl en meget mere budgetvenlig tilgang til selvkørende teknologi, men spørgsmålet er, om det er lige så sikkert. Videoen herover viser dog, at teknologien ser ud til at fungere godt.

Se også: Hvad er selvkørende biler? Alt om førerløse biler

Perspektivering

Selvkørende teknologi er under hastig udvikling, og mange bilproducenter arbejder ihærdigt på at forbedre teknologien for at nå slutmålet: Helt selvkørende egenskaber, så rat og pedaler til sidst kan udelades.

Læs mere om, hvilke mærker der arbejder på selvkørende teknologi og fordele og ulemper ved førerløse biler.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den