Vild elmotor fra BYD med 30.511 omdrejninger i minuttet

BYD har lanceret en af de kraftigste serieproducerede elbilmotor på markedet. Den leverer helt op til 30.511 omdrejninger per minut og yder 580 kW (778 hk).

Vild elmotor fra BYD med 30.511 omdrejninger i minuttet

BYD har lanceret en ny elmotor med 30.511 omdrejninger per minut, en effekt på op til 580 kW (778 hk) og et drejningsmoment på hele 5.500 Nm. De vilde specifikationer gør elmotoren til en af de kraftigste serieproducerede motorer i verden.

Motoren har væsentligt flere omdrejninger end dem, der bruges i både Tesla Model S Plaid (20.000 omdrejninger) og Xiaomi SU7 Ultra (27.200 omdrejninger).

Motorens N50EH-magneter øger ydeevnen med 18 procent og reducerer energitabet med 44 procent, mens BYD’s egenudviklede 1.500 volt siliciumcarbid (SiC)-strømforsyningsmodul og en direkte køleteknologi optimerer varmeafledningen.

Den nye elmotor bliver først introduceret i de luksuriøse familiebiler Han L og Tang L, som også kommer med en helt ny 1.000 volt platform og ekstremt hurtig opladning. En acceleration fra 0-100 km/t i de to nye elbiler er klaret på henholdsvis 2,7 og 3,6 sek.

Se også: Alle elbiler fra BYD

Perspektivering

Den teknologiske udvikling inden for elbiler raser derudad. Det er langt fra kun ny batteriteknologi, der på næsten daglig basis bliver annonceret, men også andre områder af elbilerne. Kraftigere elmotorer som den, BYD netop har præsenteret, er et eksempel herpå. Vi har også set en udvikling inden for elmotorer i hjulene, ligesom Mercedes-Benz udvikler såkaldte aksiale fluxmotorer.

Andre områder, hvor der sker hastig udvikling i elbiler, er inden for infotainmentsystemer, hvor softwaren spiller en langt vigtigere rolle end tidligere, og selvkørende teknologi.

De mange teknologiske innovationer er på sin vis positivt. Elbiler bliver hele tiden bedre, men det skaber også stor usikkerhed og risiko for, at ens nye og dyrt indkøbte elbil lynhurtigt bliver forældet. Vil du undgå et potentielt pludseligt stort værditab, fordi dagens batteriteknologi allerede efter et eller to år er stærkt forældet? Så bør du overveje at privatlease din elbil.

Med privatleasing betaler du en fast pris hver måned og slipper for alle bekymringer om uforudsete udgifter og pludselige værditab. Du kan også opsige din leasingaftale allerede efter et år og skifte til en anden og mere attraktiv leasingaftale, hvis dit kørselsbehov eller din familiesituation ændrer sig.

Med privatleasing er serviceaftale typisk også inkluderet i prisen, og du får garanti på elbilen i hele leasingperioden – også selv om leasingbilen normalt kun har en fabriksgaranti på 2 år. Læs meget mere om fordele ved at privatlease elbil.

Vi anbefaler:
Nyheder om elbilteknologi
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027