Fisker PEAR vist frem i den hidtil mest afslørende teaser

Den billigere og mindre Fisker PEAR spørger nu igen. Fisker fremviser et teaserbillede af PEAR, der afslører mere end nogensinde før. Se den her.

Fisker PEAR vist frem i den hidtil mest afslørende teaser

Den elektriske Fisker Pear bliver den mindste og billigste model i sortimentet med en forventet startpris på 29.900 dollars. Indtil videre har vi ikke set meget af den, men nu har bilmærket lavet en interessant lille teaser for den.

Pear er en ny type (el)bil

Fisker sender teasere ud til højre og venstre. Først viste de Ronin frem, den bil som alle til at begynde med troede var en sedan, men siden i en nye teaser viste sig at være en cabriolet med fire døre og fire sæder. Efter den nødvendige opfølgning kommer Fisker nu med et kig på den kommende entry level-model, Pear, der kommer efter dette års Ocean.

Læs også: PEAR er en ny bilig kompakt by-elbil fra Fisker

Tidligere har vi kun set den fra fugleperspektiv, men i den nye teaser får vi endelig et kig på bilen forfra i trekvart perspektiv, selvom der kun er tale om et renderet billede. Vi ser hele fronten, der mest af alt minder om Fisker Ocean, samt bilen i profil og dens generelle proportioner.

Bilen er ikke, som der tidligere er blevet spekuleret i, en crossover men i stedet en sporty stationcar. Den er en hel del mindre end Ocean-modellen, og med tanke på, at den også er omkring 10.000 dollars billigere, er batteriet og dermed rækkevidden helt sikkert også mindre. Fisker ser PEAR som en bybil, så lang rækkevidde står ikke højt på prioriteringslisten. Samtidig skriver Fisker, at PEAR er en helt ny type bil, der ikke passer ind i nuværende kategorier.

Fisker PEAR teaser
Fisker PEAR teaser

Foxconn skal producere PEAR i USA

Fisker vil sætte Pear i produktion i 2024 samtidig som sportsbilen Ronin. Østrigske Magna Steyr bygger Ocean, men de er ikke valgt til at bygge PEAR. I stedet bliver det Foxconn, der på amerikanske grund skal producere PEAR. Netop Magna Steyr skal begynde produktionen af den elektriske SUV Fisker Ocean 17. november. Kort derefter forventes de første biler at kunne leveres.

Ocean er afgørende for Fisker, for det er den første bil under Fisker-navnet, siden den lovende, og flotte, Fisker Karma, der endte med at være et flop og resulterede i, at selskabet gik i konkurs. Denne gang er de nødt til at ramme rigtigt med den nye SUV for at kunne vinde købernes tillid tilbage.

Læs også: Danske priser på Henrik Fiskers eldrevne SUV, Fisker Ocean

Fisker har meddelt, at der er 40.000 forhåndsbestillinger af bilen, så måske er den nuværende inkarnation af Fisker mere pålidelig end den, der producerede Karma.

Se også: Nyheder om elbiler