Ford afslører dansk pris på bybilen Puma Gen-E

Ford har offentligt priser på den lille SUV og bybilen Puma Gen-E. Den nye elbil koster fra 229.990 kr. i Danmark og kommer med et flot udvalg af standardudstyr.

Ford afslører dansk pris på bybilen Puma Gen-E

Efter mange måneders stilhed omkring den nye bybil fra Ford, Puma Gen-E, har den amerikanske bilproducent endelig offentliggjort danske priser på elbilen. Ford Puma Gen-E koster fra 229.990 kr. i Danmark.

Ford Pume Gen-E kommer indtil videre kun i én motor- og batterivariant: En forhjulstrukket elmotor, der yder 124 kW (168 hk), sammen med et 43 kWh NMC-batteri. Den har en rækkevidde på op til 376 km i varianten med Select-udstyrspakke, som koster 229.990 kr.

Vælger du Premium-udstyrspakken, reduceres rækkevidden til 364 km, mens prisen stiger 15.000 kr. til 244.990 kr.

Ford Puma Gen-E understøtter op til 100 kW DC-opladning, som tager 23 minutter fra 10-80 procent, og 11 kW AC-opladning, som tager 5 timer og 44 minutter. Strømforbruget er opgjort til 13,1 kWh/100 km.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Ford Puma Gen-E

Lille SUV med referencer til den oprindelige Puma

Den nye elbil fra Ford er en SUV i bybilklassen, der måler 4.214 mm i længden, 1.805 mm i bredden og 1.555 mm i højden. Den har en akselafstand på 2.588 mm. Bagagerummet rummer 523 liter og kan udvides til 1.283 liter. Dertil er der et frunk på 43 liter.

Dermed minder den størrelsesmæssigt meget om bybiler som BYD Dolphin, Volvo EX30Renault Megane E-Tech Electric og Volkswagen ID.3 og Cupra Born.

Navnet Puma er ikke helt tilfældigt. Designet henter tydelig inspiration fra den oprindelige Puma fra 1997: en 3-dørs coupé, som også kom som en SUV i 2019. Det er særligt de karakteristiske forlygter, der gør den genkendelig.

Ford Puma Gen-E er desuden produceret i Rumænien. Se alle elbiler, der ikke er fra Kina.

Se også: Priser på alle elbiler fra Ford

Godt med standardudstyr

Ford Puma Gen-E kommer med et yderst fornuftigt udvalg af standardudstyr i Select-udstyrsvarianten. Her får du blandt andet:

  • 17 tommer alufælge
  • LED-forlygter og -baglygter
  • automatisk langt lys
  • 10-vejs justerbare forsæder med lændestøtte
  • automatisk klimaanlæg
  • varme i forsæder
  • rat og forrude
  • 12 tommer infotainmentskærm med trådløs Apple CarPlay og Android Auto
  • 12,8 tommer førerskærm
  • trådløs mobiloplader
  • nøglefri start
  • vejskiltegenkendelse
  • adaptiv fartpilot
  • bakkamera
  • parkeringssensor bag

Vælger du at betale 15.000 kr. ekstra for Premium-pakken, får du blandt andet:

  • 20 tommer alufælge
  • Matrix LED-forlygter
  • autmatisk fjernlys med blændfri funktion
  • ambiente kabinebelysning
  • B&O Premium-lydanlæg med 10 højttalere inkl. subwoofer og soundbar
  • håndfri el-bagklap

Det lader til, at varmepumpe slet ikke er mulig at tilvælge i Puma Gen-E.

Se også: Se priser på Danmarks billigste elbiler

Alternativer til Ford Puma Gen-E

Ford Puma Gen-E er en lille SUV i bybilklassen, og med en startpris på 229.990 kr. konkurrerer den bedre billige og kompakte SUV’er samt rummelige hatchbacks – alle i bybilklassen.

Blandt de bedste alternativer til Ford Puma Gen-E finder vi bybiler som:

Ford Puma Gen-E kommer med en garanti på 5 år eller 100.000 km, alt efter hvad der kommer først. Det er markant bedre end Volvo og Renault. Se alle elbilers garanti.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af bybiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027