Guide til nem opladning af elbil med Plug & Charge

Plug & Charge er den mest bekvemmelige måde, at oplade elbilen på farten. Læs hvad Plug & Charge er og hvilke elbilmærker, der tilbyder det.

Guide til nem opladning af elbil med Plug & Charge

Det er desværre ikke helt så simpelt som man kunne håbe på, at oplade elbilen på farten. Priserne er uigennemskuelige, og nogle ladestandere kræver en app eller en chip for at starte opladningen. Ideen med Plug & Charge er at gøre opladning ude hurtigere og mere bekvemmelig.

Se også: Bedste tilbud på elbiler

Hvad er Plug & Charge til elbil?

Med Plug & Charge slipper man for alt det besværlige, når elbilen skal lades op – lige bortset fra at koble ladestikket til elbilen.

Det eneste man skal gøre med Plug & Charge, er at tilslutte ladekablet fra en ladestander til elbilen, hvorefter opladningen helt automatisk vil gå i gang. Her skal der hverken benyttes kreditkort, app eller chip.

Det betyder, at bilen automatisk bliver genkendt og godkendt, når den tilsluttes en ladedstander og ladenetværk.

Læs også: God praksis, når du oplader din elbil – her er 8 råd

Hvilke elbilmærker har Plug & Charge?

Helt ligetil er Plug & Charge dog desværre ikke. Du skal vide om Plug & Charge er tilgængelig for din elbil, en konto skal sættes op og aktiveres og du skal vide, hvilke ladeudbydere du kan benytte.

Først og fremmest er Plug & Charge en mulighed – og har været det længe – med elbiler fra Tesla på deres Supercharger-lynladenetværk.

Der er også mulighed for få Plug & Charge-opladning i elbiler fra BMW, Ford, Porsche, Audi, Mercedes-Benz, Volkswagen (med softwareopdatering 3.1). Flere andre elbilmærker er på vej med Plug & Charge, heriblandt Hyundai med deres nye Ioniq 6.

Udbydere med Plug & Charge

Herhjemme er det typisk ladeoperatøren Ionity, som elbilmærkerne har Plug & Charge-aftaler med. Det tyder dog på, at det er noget der bliver arbejdet på at udvide.

Derudover er flere ladeoperatører på vej med Plug & Charge. Ladeoperarøteren Clever skulle være klar med en Plug & Charge-løsning senere i år.

Hvad koster Plug & charge?

Prisen på opladning med Plug & Charge skal man undersøge hos den enkelte elbilproducent, som typisk har forskellige abonnementsordninger.

Hos for eksempel Audi kan man vælge mellem tre abonnementer (basic, plus og pro), hvor der er forskel på den månedlige pris og prisen per kWh.

Dertil skal det siges, at plug & charge sjældent er den billigste løsning på opladning af elbil, men man betaler for bekvemmeligheden.

Se også: Sådan passer du bedst på elbilens batteri