Disse elbiler er billigst i forsikring

Der er stor forskel på, hvad det koster at forsikre forskellige elbiler. Se de laveste priser på kaskoforsikring til de billigste elbiler i Danmark.

Disse elbiler er billigst i forsikring

Ønsker du en elbil, der ikke kun er billig i køb eller leasing, men også billig at forsikre? Så følges disse to ting heldigvis ofte sammen.

Vi guider dig her til de elbiler, der er billigst i forsikring.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Billigste kaskoforsikring til elbiler

De elbiler, der er absolut billigst at købe en kaskoforsikring til, koster cirka 3.000 kr. om året i forsikring. Til sammenligning koster kaskoforsikring til de mest populære elbiler i gennemsnit 6.042 kr.

Men hvilke elbiler er billigst i forsikring? Det kan du se herunder:

 

Den nu udgåede Dacia Spring, som dog fortsat kan købes brugt eller importeres fra udlandet, koster kun 2.917 kr. om året i kaskoforsikring og er dermed den billigste elbil at forsikre. Ikke langt efter ligger Citroën ë-C3 med en forsikringspræmie på 3.069 kr. om året. Også den brugte Volkswagen e-Up! ligger i samme prisleje med en pris på 3.106 kr. om året.

Resten af top-10 udgøres af flere aktuelle elbiler, der koster under 200.000 kr., samt nu udgåede elbiler, der fortsat kan købes brugt eller importeres fra udlandet.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Sådan har vi gjort

Når man ser på priser på forsikringer – og især bilforsikringer – er der rigtigt mange faktorer, der spiller ind. Præmien afhænger blandt andet af den konkrete bilmodel og antal hestekræfter, din alder, hvor du bor, din skadehistorik, valg af selvrisiko samt dit årlige kørselsbehov.

For at give et nogenlunde repræsentativt billede tager vores beregninger udgangspunkt i en 40-årig bilist bosat i Roskilde, som har været bilforsikret i 10 år, og som ikke har haft skader de seneste fem år. Priserne er beregnet ud fra en kaskoforsikring uden ekstra tilvalg, et årligt kørselsbehov på 15.000 km og en selvrisiko på 5.000 kr.

Priserne er hentet via Forsikringsguiden, som drives af brancheorganisationen for danske pensions- og forsikringsselskaber (F&P) og Forbrugerrådet Tænk.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Priser på elbilforsikringer

Vil du vide mere om forsikringer til elbiler? Se hvordan du sparer 2.800 kr. om året på forsikringer til din elbil. Læs også mere om elbilforsikringer generelt og bliv klogere på, om det er dyrere eller billigere at forsikre elbil i forhold til en fossilbil.

Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Bedste ladestander hjemme
Elbil med hurtig opladning
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den