Hongqi E-HS9 i prisfald på flere hundrede tusinde kroner

Hongqi er klar med nye priser på den elektriske SUV E-HS9, der bliver mere end 400.000 kroner billigere. Se de nye priser på Hongqi E-HS9.

Hongqi E-HS9 i prisfald på flere hundrede tusinde kroner

Hongqi har netop meldt et rekordstort prisfald på deres enorme elektriske SUV, E-HS9, ud. Med den nye pris er Hongqi E-HS9 meget mere interessant.

Se også: Sammenlign elektriske SUV’er

Hongqi E-HS9 bliver 345.000 kroner billigere

Den kinesiske bilproducent Hongqi kunne tidligere i år løftede sløret for, at de var på vej til Danmark med deres enorme premium SUV, E-HS9. Dengang fik E-HS9 en pris fra 795.000 kroner.

Meget er sket siden da. Priser på råvarer er faldet og konkurrencen er hurtigt voksende, hvilket har fået den nyankomne producent til at nærstudere deres priser. Her blev der tydeligvis fundet plads til at optimere lidt på prisen.

Prisen på Hongqi E-HS9 starter nu ved 449.990 kroner – altså en prisfald på mere end 400.000 kroner.

Her er de nye og gamle priser på de tre varianter af Hongqi E-HS9:

  • Hongqi E-HS9 Comfort: 449.990 kroner (før 795.000 kroner)
  • Hongqi E-HS9 Premium: 549.990 kroner (før 955.000 kroner)
  • Hongqi E-HS9 Exclusive: 799.990 kroner (før 1.060.000 kroner)

Se priser, varianter og specifikationer på Hongqi E-HS9

Fuld kompensation til de eksisterende kunder

Da Tesla tidligere i år satte priserne voldsomt ned på Model 3 og Model Y var der ingen kompensation til de ejere, der netop havde fået leveret deres nye bil. Sådan ligger landet ikke hos Hongqi.

Alle private kunder, der har købt en E-HS9 fra ny, får 100 procent kompensation for prisfaldende.

På trods af de overraskende store prisfald skulle salget af E-HS gå strygende:

”Vi har ingen biler på lager i øjeblikket. Salget er gået over forventning, så der er udsolgt, men vi er klar til at levere biler til den nye skarpe pris umiddelbart i det nye år”, forklarer Alexander Bachmann, Head of Product Hongqi Danmark.

Kort om Hongqi E-HS9

E-HS9 er en fuldelektrisk SUV med fokus på komfort, luksus og plads. Den er 5,2 meter lang, har en bredde på 2,01 meter og en højde på 1,73 meter.

E-HS9 har op til 551 hestekræfter og med en batteripakke på mellem 84 kWh og 120 kWh. Med 120 kWh batteripakke har den en rækkevidde på 515 kilometer. 0 til 100 km/t klares på ned til 4,9 sekunder.

E-HS9 fås med seks eller syv siddepladser, også med anhængertræk, hvor den kan trække op til 1.500 kg. Bagagerummet er på 796 liter med tredje sæderække lagt ned. Foran er et frunk med 75 liter, som dog angiveligt er ekstraudstyr.

Der understøttes Apple CarPlay og Android Auto, men bilen kan ikke få opdateringer over-the-air.

Se også: Guide til billig opladning med ladeboks