Hyundai sænker priserne på Ioniq 6

Den elektriske sedan Ioniq 6 er faldet 10.000 kroner i pris, og samtidig introducerer Hyundai et rigtigt godt leasingtilbud på Ioniq 6.

Hyundai sænker priserne på Ioniq 6

Er du på udkig efter et godt tilbud på en elbil, har Hyundai lige nu sådan et. Selskabets strømlinede sedan Ioniq 6 er nemlig faldet 10.000 kroner i pris, og samtidig introducerer Hyundai et rigtigt godt leasingtilbud på den højeste Ultimate-udstyrsvariant.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Hyundai Ioniq 6

Godt leasingtilbud på Hyundai Ioniq 6

Flere danskere foretrækker at privatlease elbilen, så de undgår at skulle binde sig til et køb i en tid med konstante prisfald og usikkerheder ved køb af elbiler.

De mange danskere imødekommer Hyundai nu med et virkelig godt leasingtilbud. Nu kan du nemlig privatlease sedanen Ioniq 6 i den højeste udstyrsvariant, Ultimate, og med det store batteri på 77,4 kWh og en rækkevidde på 614 km for kun 3.895 kroner per måned. Det er 1.100 kroner lavere end normalt.

Udbetalingen er på 9.995 kroner, og der er 10.000 km om året inkluderet. Det giver en samlet pris efter 36 måneder på 151.215 kroner.

Det er dertil muligt at tilkøbe yderligere 5.000 km om året for 300 kroner per måned.

Se også: Se Hyundais udvalg af elbiler i Danmark

Ekstraudstyr i Hyundai Ioniq 6 Ultimate

Listen over udstyr i Ultimate-udgaven af Hyundai Ioniq 6 er utrolig lang – faktisk så lang, at vi af pladshensyn undlader at nævne det hele. Her er noget af det mest interessante udstyr:

  • Bakkamera og 360 graders kamera
  • Automatisk parkeringsassistent
  • Bose Premium-lydanlæg
  • Lædersæder, heraf elbetjente og ventilerede forsæder (førersæde med memory-funktion), lændestøtte til fører
  • Støjdæmpende sideruder
  • Head up-display
  • Motorvejsassistent
  • LED matrix-forlygter
  • Varme i forsæder og bagsæder
  • Varmedæmpende forrude
  • 2-zonet klimaanlæg
  • 7 airbags
  • To 12,3 tommer skærme
  • 18″ alufælge
  • Adaptiv fartpilot
  • Apple CarPlay og Android Auto
  • Automatisk skiltegenkendelse
  • El-betjent bagklap
  • Trådløs smartphoneoplader
  • Varmepumpe

Med det attraktive leasingtilbud er Ioniq 6 pludselig en skarp udfordrer til Xpeng G6, der koster 4.195 kroner per måned og 14.995 kroner i udbetaling. Her får du en meget sammenlignelig mængde udstyr.

Se også: Sammenlign Hyundai Ioniq 6 med andre sedaner

Sænker prisen på alle varianter med 10.000 kroner

Foretrækker du at købe en elbil, har Hyundai også gode nyheder. Den sydkoreanske producent har nemlig sænket priserne på alle varianter med 10.000 kroner. Dermed er de nye priser på Hyundai Ioniq 6 som følger:

Batteristørrelse Motor Udstyr Pris
53 kWh 111,4 kW (151 hk) Essential 324.995 kr.
53 kWh 111,4 kW (151 hk) Advanced 349.995 kr.
77,4 kWh 168 kW (229 hk) Essential 349.995 kr.
77,4 kWh 168 kW (229 hk) Advanced 374.995 kr.
77,4 kWh 168 kW (229 hk) Ultimate 394.995 kr.
77,4 kWh 239 kW (325 hk) Advanced 399.995 kr.
77,4 kWh 239 kW (325 hk) Ultimate 419.995 kr.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Begrænset tilbud

Der er tale om et begrænset antal eksemplarer af Hyundai Ioniq 6, som kan fås til de attraktive købs- og leasingpriser. Hvis du går og overvejer at anskaffe dig en Ioniq 6, er lige nu altså det helt rigtige tilbud at gøre det på.

Hyundai Ioniq 6 har indtil videre slet ikke haft samme succes som Ioniq 5, fordi konkurrencen på markedet for elbiler er blevet meget hårdere de seneste år. I perioden januar til og med juli er Ioniq 6 faktisk helt nede på 38. pladsen med kun 238 indregistrerede eksemplarer, mens Ioniq 5 ligger på en 25. plads med 469 eksemplarer. Denne kampagne bør uden tvivl få gang i salget.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler klarer sig Bedst i Test?
Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026
De billigste elbiler til salg i Danmark
Markedets bedste forsikring af elbiler får du hos if