Kia EV4 vist frem i sporty GT-variant
Den nye Kia EV4 vises nu frem i en mere sporty GT-variant – og den ser godt ud.
Kia EV4 er blandt de mest lovende nye elbiler lige nu – se de første billeder af GT-udgaven af Kia EV4 her.
Se også: Specifikationer, priser og billeder af Kia EV4
Sådan ser den kommende Kia EV4 GT ud
Kia har netop fremvist de første billeder af den kommende Kia EV4 GT, der lover køreglæde, styrke og karakter.
Kort fortalt kommer Kia EV4 både som sedan og hatchback, der byder på rummelige kabiner med fem siddepladser og helt op til 633 km rækkevidde.
I de almindelige EV4 er der fokus på plads og komfort, mens der i GT-modellen dertil kommer fokus på køreglæde. Kia har endnu ikke afsløret flere specifikationer på EV4 GT, som vi forventer kun kommer med det store batteri.
Den større EV6 GT byder på to elektriske motorer med en ydeevne op til 478 kW (650 hk) og accelleration fra 0-100 km/t på ned til 3,5 sekunder. Vi forventer ikke, at EV4 GT får samme høje ydeevne, men langtfra vil den nok ikke være. Til gengæld vil den have en lavere pris.
Se også: Alle elbiler fra Kia
Kia EV4 ser utroligt lovende ud
Mobilsiden.dk besøgte Elbilmessen 2025 i Herning i weekenden, hvor vi vores første indtryk af den kommende Kia EV4 som sedan og hatchback, og vi må sige, at den ser utroligt lovende ud.
Til en pris fra 269.999 kr. får man en overraskende rummelig elbil, der på kabineplads kan matche en populær elbil som Tesla Model 3, men i EV4 Hatchback får man et langt mere praktisk bagagerum, og ikke mindst er den 30.000 kr. billigere.
EV4 har potentiale til at blive Kias mest populære elbil herhjemme, da den rammer en godt mix af design, størrelse, plads og pris, som passer godt til det danske bilmarked.
Perspektivering
Den nye Kia EV4 kan gå hen og blive en af de bedste elbiler til prisen herhjemme. Her kan du se listen med de bedste elbiler lige nu.
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Let opladning hjemme med TakeCharge


