Kia EV6 årets bil 2022

Den populære Kia EV6 blev i sidste uge kronet årets bil 2022 på globalt plan. Det var i tæt løb med to andre prisstærke elbiler.

Kia EV6 årets bil 2022

Kia EV6 er den blot tredje elbil til at vinde denne pris, der blev udgivet i Palexpo Exhibition Centre i Geneva, Schweiz.

Tre elbiler på podiet

Kia EV6 fik en score på 279 point og var i tæt kamp med to andre elbiler, mens de sidste fire var et pænt stykke fra.

Andenpladsen gik til Renault Mégane E-Tech Electric, der scorede 265 point, og Hyundai Ioniq 5 endte på tredjepladsen med 261 point. Resten af pointene blev fordelt mellem Peugeot 307 (191), Skoda Enyaq (185), Ford Mustang Mach-E (150) og Cupra Born (144).

De to andre elbiler der har vundet denne pris er Nissan Leaf i 2011 og Jaguar I-Pace i 2019. 

Læs også: årets bil i Danmark

Test af Kia EV6

Da vi her på mobilsiden fik lov til at teste Kia EV6, fik den også en varm anbefaling med mange gode punkter. Det er en god og rummelig elbil, der er perfekt som familiebil.  Komforten er i top, og  køreglæden er der bestemt også med god acceleration og kraftoverskud. Softwaren og brugerfladen i bilen kunne dog godt trænge til en opgradering.

Du kan læse vores store anmeldelse af Kia EV6 her.

Årets bil i Danmark

I Danmark faldt stemmerne en anelse anderledes. Her blev vinderen Hyundais Ioniq 5, der altså måtte nøjes med en tredjeplads på den globale kåring.

Det er tredje år i træk, at en elbil bliver valgte som årets bil. I 2021 blev vinderen Volkswagen ID.3 og Tesla Model 3 i 2020.

Årets Bil i Danmark er en kåring, hvor jurymedlemmer fra den danske motorpresse stemmer om årets bil. Kåringen ledes af Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD).

Læs også: Seneste nyt om elbiler