Kia fremviser årets vigtigste elbil til marts

Kia vil senere i denne måned løfte sløret for en stor SUV, der skal blive deres elektriske flagskib. Nu er Kia klar med en ny teaser for EV9.

Kia fremviser årets vigtigste elbil til marts

Der er enorm stor hype omkring Kias kommende flagskibs-elbil, der uden tvivl er et ekstremt vigtigt produkt for den sydkoreanske bilproducent. Nu er Kia klar med en teaser for EV9, der skal give den lidt mere opmærksomhed inden lanceringen.

Se også: De mest populære elbiler i Danmark

Et spændende design

Sidste år fremviste Kia konceptbilen EV9, der senere skulle blive en serieproduceret elbil. Designet på de færdige biler er dog typisk langt fra de vilde og spændende konceptbiler. Dog tyder det på, at Kia kunne overraske positivt med designet på den færdige EV9, der umiddelbart ligner konceptbilen ganske meget.

Kia selv kalder det for et dristigt design – og det må det siges at være. Men skal man gøre sig opmærksom på elbilmarkedet i disse tider, er det nok ikke et dumt træk af Kia.

Inden lanceringen af Kia EV9 har bilproducenten netop delt en teaservideo, som viser en silhuet af den nye flagskibs-SUV. Se den herunder:

Se også: De nyeste elbiler på markedet

EV9 viser fremtiden hos Kia

Vi ved allerede en hel del om EV9, som Kia har delt specifikationer og informationer om. Alt vi ved om Kia EV9 kan du læse her.

Det bliver selvfølgelig spændende med en ny elektrisk SUV fra Kia, men måske endnu mere interessant at se, hvor bilproducenten er på vej hen. EV9 vil fortælle os meget om design, software og funktioner i andre kommende elbiler.

Vi forventer at Kia EV9 størrelsesmæssigt bliver en direkte konkurrent til elektriske SUV’er som XPeng G9, Nio EL7, BMW iX, Volvo EX90, Polestar 3, Mercedes-Benz EQE SUV, men hvor den prismæssigt vil lande er uvidst.

Kia EV9 lanceres i slutningen af marts

Kia fortæller, at flagskibs-SUV’en EV9 præsenteres i slutningen af marts, men har endnu ikke meldt en dato ud.

Se også: Nyheder om elbiler