Kia’s nye infotainmentsystem vist frem i video
I forbindelse med fremvisning af minibussen PV5, får vi et første indtryk af Kia’s nye infotainmentsystem.
Se også: Alle elbiler fra Kia
Kia skifter til Android Automotive
Kia’s infotainmentsystem har længe trængt til en ordentlig overhaling – det nuværende ser forældet ud, er for langsomt og bestemt ikke brugervenligt. Det nye infotainmentsystem ligner en stor opgradering.
Hyundai har tidligere i år løftet sløret for Pleos Connect, der blandt andet indeholder deres nye infotainmentsystem, som også kommer til fremtidige biler fra Kia.
Det nye infotainmentsystem er baseret på Android Automotive, men uden Googles tjenester (Google Built-in).
Pleos Connect byder på en brugerflade, der ser ud til at være inspireret af Teslas brugerflade – og det er en god ting, for det betyder et meget brugervenligt infotainmentsystem, der er nemt at betjene. Billeder fra Hyundai viser en bjælke i bunden med adgang til seneste apps og vigtige genveje til betjening af klimaanlæg og sædevarme.
Samtidig introduceres også en ny appbutik, hvorfra man vil kunne downloade forskellige apps og opgraderinger til bilen – det er endnu ikke afsløret hvilke apps, butikken vil indeholde.
Kommer først i Kia PV5
Sjovt nok er det en ny elbil fra Kia, der bliver den første med det nye infotainmentsystem, nemlig minibussen Kia PV5. Kia PV5 forventes at blive en alternativ til Volkswagens ID. Buzz.
Nogle heldige har fået lov at kigge nærmere på Kia PV5, som giver os et tidligt indtryk af Kia nye infotainmentsystem. Videoen kan du se herunder:
Se også: Sammenlign alle elektriske minibusser
Perspektivering
Hyundai Motor Group, herunder Kia, er langt fra ene om at skifte til Android Automotive. Nissan er også hoppet med på vognen, sammen med andre producenter, som Volvo, Renault, Polestar og flere.
Andre store aktører som Volkswagen-koncernen skifter også til Android Automotive, og efterhånden mange bilmærker bruger Android-softwaren til biler. Se alle elbiler med Android Automotive.
I tvivl om forskellen på Android Automotive og Android Auto? Læs mere om forskellen på Android Automotive og Android Auto.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Se priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027