Android Auto og Android Automotive – Hvad er forskellen?

Android Automotive er ikke bare en afløser for Android Auto. Det er to vidt forskellige ting og her kigger vi nærmere på forskellene.

Android Auto og Android Automotive – Hvad er forskellen?

Chancen for at du allerede kender til Android Auto er relativt stor, men kender du også til Android Automotive? Android Automotive er ikke bare en ny udgave af Android Auto – det er meget mere end det. Vi kigger nærmere på forskellene.

Android Auto er endnu ikke officielt lanceret af Google i Danmark, og alligevel er der mange som dagligt bruger det. Der er efterhånden en lang række biler, som understøtter Android Auto, men ikke mange med Android Automotive. Det kan dog meget hurtigt ændre sig.

Læs også: Nyheder om elbiler

Android Auto

Android Auto blev lanceret i 2015 som et telefonbaseret infotainment-system. Systemet er en del af Android-økosystemet og virker i kombination med en Android-mobiltelefon og en kompatibel bil, hvor opkald, notifikationer, apps og mere kan blive vist på bilens skærm.

Man interagere med beskeder og apps på bilens skærm, som fungerer som en slags forlænger for mobilen, og med en brugerflade, som er tilpasset brugen i bilen. Man kan styre med berøring på skærmen, stemmestyring og hvis bilen er udstyret med knapper til dette på rattet.

Mange bruger det som erstatning for mobilens indbyggede infotainment-system, så man får mulighed for at bruge Google Maps, Spotify og hvad man nu ellers bruger mobilen til. Det kommer desuden med Googles fortræffelige digitale assistent, som gør håndfri betjening meget lettere. I mange tilfælde bruger man en kablet tilkobling i bilen, men nogle biler understøtter også WiFi-forbindelse til Android-mobilen.

Android Automotive kan de samme gode ting, og meget mere, men er endnu ikke så udbredt.

Læs også: Android Auto runder 100 mio. downloads

Android Automotive er fremtiden

Android Automotive er også en del af Android-økosystemet – i en helt anden variant end vi tidligere har set. Lettest forklaret er det en kombination af bilens traditionelle infotainment-system og Android Auto, men helt uden behov for en tilsluttet mobiltelefon.

Android Automotive er nemlig et komplet infotainment-system til biler, hvor man, som på Android Auto, kan besvare opkald, tilgå notifikationer, bruge diverse apps, Google Maps og meget mere. Derudover bruges Android Automotive til at styre alt, der har med bilen at gøre, og det skal altsammen kunne gøres med Google Assistent. For eksempel bilens kameraer og andre funktioner kan styres direkte i Automotive-styresystemet.

Aircondition og andre køretøjspecifikke funktioner, som også vil gøre turen på vejen endnu mere sikker. Android Auto kan via bilens sensore automatisk registere, hvornår man kigger på skærmen i bilen. Kigger man for længe ad gangen, så får man en venlig besked om dette.

Modsat Android Auto fungerer Android Automotive uafhængigt af en mobiltelefon, er dybt integreret i bilen og skræddersyet til dens kørefunktioner.

Læs også: Nyt elbil-batteri lover en rækkevidde på 2000 kilometer

Android Automotive
Android Automotive i Volvo XC40 Recharge.

I en bil med indbygget Android Automotive får man direkte adgang til Googles appbutik, hvor udviklere allerede nu kan begynde at tilpasse deres apps til platformen. Det betyder, at det bliver muligt at foretage Zoom-, Skype og andre typer videoopkald i bilen, tænde for varmen i sommerhuset via Google Home, styre lyset derhjemme, bestille aftensmaden direkte i bilen og meget mere. Mulighederne er mange.

Som vi kender fra Android, så vil vi se Android Automotive i mange variationer. Bilproducenterne har nemlig mulighed for, at sætte deres eget præg på styresystemet, ligesom vi i dag har flere brugerflader på Android-mobiler. Og selvom brugerflader kan se forskellige ud, så er der også mange ligheder – sådan vil det også være med Android Automotive.

Læs også: Android Auto viser nu vejrikon og temperatur

Hvornår kommer Android Automotive?

Android Automotive er her faktisk allerede, men det er svært at opdrive en bil med systemet. Volvo er first mover på Android Automative og har arbejdet tæt sammen med Google. Deres Polestar 2 kommer med Android Automotive og det samme gør den kommende Volvo XC40 Recharge.

General Motors, bedre kendt som Chevrolet herhjemme, kaster sig også over Android Automotive fra næste år.

Med tiden skulle Audi, Nissan, Renault og Mitsubishi også kaste sig over Android Automotive.

Mon ikke også Apple har noget på vej, som kan udfordre Google Android Automotive? Vi ved allerede at Apple samarbejder med bilproducenter om den kommende CarKey, Apples virtuelle bilnøgle, og det ville være underligt, hvis ikke Apple har flere planer med fremtidens biler.

Sagens videre forløb

Interessen for emnet tog ikke slut. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 4/5/2020 gik redaktionen videre med en artikel med temaet Motorola Edge og Edge+ kan nu forudbestilles – Følg den videre udvikling her. Seneste tidende om temaet kan du læse her..