Medie: Kia EV2 får nyt elbilbatteri fra Samsung

Samsung SDI skal fra 2026 til 2032 levere nye prismatiske batterier til Kias elbiler, som sælges i Europa, erfarer medie. Første elbil bliver den kompakte SUV Kia EV2.

Medie: Kia EV2 får nyt elbilbatteri fra Samsung

Ifølge den sydkoreanske avis The Elec skal Samsung levere nye elbilbatterier til Kias næste elbil, som ifølge mediet internt går under navnet QV. Kodenavnet dækker ifølge flere medier under bybilen EV2, som forventes at komme til Danmark i 2026.

Samarbejdet mellem de to sydkoreanske virksomheder gælder ifølge mediet fra 2026 til 2032 og gælder for Kia-elbiler til det europæiske marked.

Som følge af samarbejdet forbereder Samsung en større ombygning af sin fabrik i Göd i Ungarn, hvor batterierne skal produceres. Ombygningen sker i løbet af året.

Hidtil har batterifabrikken produceret konventionelle elbilbatterier med prismatisk formede celler, hvor katode, separator og anode rulles sammen som en roulade og indsættes i en cellebeholder.

Til de nye batterier i Kias kommende elbiler anvender Samsung angiveligt en anden produktionsteknik, hvor elektroderne (katode, separator og anode) skæres i ark og stables lag-på-lag i stedet for at blive rullet. Det øger energitætheden, fordi pladsen udnyttes bedre, giver bedre håndtering af varmeudledning, hurtigere opladning og bedre ydeevne. Dog er metoden også mere kompleks.

Samsungs nye elbilbatteri har ifølge avisen et meget højt indhold af nikkel på mere end 91 procent, hvilket tyder på en ny generation af NMC-batterier med reduceret indhold af kobolt. Dertil anvendes en grafitbaseret anode med 10 procent silicium.

Ifølge The Elec vil Kias kommende elektriske kompakte SUV have specifikationer i stil med Kia EV4, men det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, hvor lang rækkevidde elbilen får. Indtil videre har Kia kun annonceret EV2 som en konceptbil tilbage i februar.

Ud over Samsung leverer CATL også prismatiske batterier til Kia.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Kia EV2

Bedste alternativer til Kia EV2

Kia EV2 er en kompakt SUV, der ventes at blive en tand mindre og billigere end Kia EV3, som koster fra 269.900. Et sandsynligt bud på en pris på Kia EV2 er omkring de 220.000 kr.

Hvis det bliver prislejet for Kia EV2, kommer den til at konkurrere med andre billige, kompakte SUV’er såsom:

Vi anbefaler:
Alle elbiler fra Kia
Find den bedste forsikring til elbil
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
De billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler