Leapmotor: Nyt billigt elbilmærke kommer til Danmark
Endnu et kinesiske elbilmærke med billige elbiler på hylderne kommer nu til Danmark.
Leapmotor kan hæve barren for, hvor meget elbil man kan få for pengene i Danmark, men på trods af det får de det svært.
Bliv klogere på Leapmotor og den første elbil, som de vil introducere i Danmark.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Leapmotor kommer til Danmark med skarpt prissatte elbiler
Leapmotor er en kinesisk elbilproducent grundlagt i 2015, der med hjælp fra Stellantis har introduceret deres elbiler i Europa og andre lande uden for Kina.
Leapmotor har fokus på at levere prisvenlige, teknologisk avancerede elbiler med store udstyrspakker, der tiltaler et bredt publikum.
Leapmotor kommer nu endelig også til Danmark, hvor de har indgået et samarbejde med importøren Wismo Group.
Den første elbil herhjemme fra Leapmotor bliver SUV’en Leapmotor B10, som er en rummelig SUV i mellemklassen, hvor producenten udfordrer konkurrenterne i, hvor meget elbil man får for pengene i form af plads og udstyr.
Der er endnu ikke en pris på Leapmotor B10, men vi forventer den vil koste fra ca. 200.000 kr.
Leapmotor B10 vil friste danskerne med en rækkevidde op til 434 km, panoramasoltag, stor udstyrspakke og høj sikkerhed til en “skarp pris”, fortæller Wismo Group.
Leapmotor B10 forventes lanceret i Danmark i november 2025.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Leapmotor får det svært i Danmark
Vi er ikke i tvivl om, at Leapmotor B10 kan blive en prisbasker – og den vil sandsynligvis hæve barren for, hvad man kan forvente af udstyr i en elbil i denne prisklasse.
Alligevel bliver opgaven svær for Leapmotor i Danmark. Danske bilkøbere har traditionelt størst tillid til de kendte europæiske mærker, og flere etablerede kinesiske elbilproducenter kæmper stadig med at opbygge samme tryghed hos forbrugerne.
Som et helt ukendt navn på markedet står Leapmotor derfor over for en enorm udfordring – ikke mindst fordi B10 skal konkurrere direkte med danskernes favoritter som Skoda Elroq, Skoda Enyaq og Volkswagen ID.4.
Mere konkurrence er altid positivt for markedet, og vi hilser Leapmotor velkommen og ser frem til at teste den. Men vejen til succes i Danmark bliver uden tvivl både stejl og udfordrende.
Se også: Elbiler der er Bedst i Test
Alternativer til Leapmotor B10
Der er endnu ikke en dansk pris på Leapmotor B10, som snart lander i Danmark. Vores forventninger er, at den vil koste fra omkring 200.000 kr.
I prisklassen ser den ud til at gøre det bedre end konkurrenterne, i forhold til plads og udstyr. Faktisk er Leapmotor B10 mere direkte sammenlignelig med større og lidt dyrere elbiler som Skoda Elroq, Kia EV3 og endda også Volkswagen ID.4, som er oppe i 300.000 kr.
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Test og anmeldelser af elbiler
Elbiler der er Bedst i Test