Ny Lexus RZ får store forbedringer til god pris

Den nye Lexus RZ får omfattende udstyrspakke, steer-by-wire-rat, manuelt gear og nu op til 559 km rækkevidde. Se købspriser og priser på leasing.

Ny Lexus RZ får store forbedringer til god pris

Lexus har nu løftet sløret for danske priser på den nye Lexus RZ-elbil, som har fået en ordentlig overhaling.

Se de danske priser på Lexus RZ, specifikationer og alternativer til den.

Se også: Se alle elbiler fra Lexus i Danmark

Priser på ny opgraderet Lexus RZ

Lexus opdaterer elbilen RZ med flere markante nyheder, næsten uden at hæve priserne. Den nye model får større batteri på 77 kWh, som giver en rækkevidde op til 559 km.

Lexus sRZ er en rummelig SUV i et lækkert design, hvor der er kælet for detaljerne, materialerne og byggekvaliteten, og ikke mindst for komforten.

Basisudgaven RZ 350e starter ved 399.500 kr. med en meget omfattende udstyrspakke, mens den firehjulstrukne RZ 500e starter ved 439.500 kr. Sidstnævnte model kan fås med et “steer-by-wire”-system, hvor man får et fly-lignende rat.

Topmodellen RZ 550e F SPORT leverer 408 hk og kommer med både manuelt gear og et mere sportsligt design til 599.500 kr.

Privatleasing starter ved 4.499 kr. om måneden for RZ 350e Executive og 4.999 kr. for RZ 500e. Det er en ganske skarp pris på leasing, hvor man lander på ca. 45,5 % af nyprisen efter 36 måneder.

Se også: De bedste SUV’er på el

Flot udstyrspakke til Lexus RZ

Basismodellen, RZ 350e, har forhjulstræk med motor på 224 hestekræfter og en omfattende udstyrspakke med udstyrsudgaven Executive. I denne pakke får man 18″ alufælge, nøglefri betjening, 14″ multimedie touchskærm, integreret navigation med liveopdatering af trafik, bakkamera, LED-lygter, 360 graders panoramakamera, infrarød strålevarme ved forsæderne, trådløs smartphone-integration, parkeringssensorer for og bag med automatisk bremsefunktion, 22 kW AC-opladning, effektiv varmepumpe, batteriforvarmer, lyddæmpende akustikglas i for- og sideruder, Tahara kunstlæderindtræk og sikkerhedspakken Lexus Safety System+ og mere endnu.

Går man et udstyrsniveau op til Luxury-udgaven får man som standard endvidere 20″ alufælge, intelligent parkeringsassistent, sortlakerede skærmkasser og kofanger, digitalt bakspejl, head-up display, touch knapper på rattet, hukommelsesfunktion i førersædet, ventilerede forsæder og digital nøgle.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Lexus RZ

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Alternativer til Lexus RZ

Overvejer du en Lexus RZ er der også andre SUV’er i mellemklassen, hvor der også er ekstra fokus på komfort og luksus. Vi vil anbefale, at man her også tager et kig på  elbilmodeller som Audi Q4 e-tron, Zeekr 7X og BMW iX1.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Vi anbefaler:
Sammenlign SUV’er med hinanden
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Guide til billig opladning af elbil hjemme
Derfor skal du privatlease elbil
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test