Mazda CX-6e: Næste elbil fra Mazda er en SUV

Mazda teaser for elbilen EZ-60 i Kina, som i Europa forventes at gå under navnet Mazda CX-6e. CX-6e ligner en rummelig og familievenlig SUV.

Mazda CX-6e: Næste elbil fra Mazda er en SUV

Mazda har netop introduceret elbilen Mazda 6e herhjemme, som der er opstået stor interesse for. Nu er de på vej med den næste model.

Den næste elbil fra Mazda bliver SUV’en CX-60, som herhjemme sandsynligvis vil hedde CX-6e. Vi tager her et kig på teaseren for SUV’en og de forventede specifikationer.

Se også: Sammenlign Mazda 6e og Tesla Model 3: Hvilken elbil er bedst?

Mazda CX-6e: Rummelig SUV til skarp pris

Den nye Mazda 6e imponerer med dens design, kvalitet og udstyr til en skarp pris under 300.000 kr. Det er gjort muligt, da 6e er baseret på en anden kinesisk elbil og bygget i Kina.

Samme fremgangsmåde har Mazda med den kommende CX-6e, som forventes at være baseret på Deepal S7 fra Changan.

Mazda har fremvist en teaser for Mazda CX-60, som giver et indtryk af designet på den. Uden at gå for meget i detaljer er der tale om en SUV med et design i stil med Mazda 6e.

Den forventes at være en rummelig SUV og et alternativ til elbiler som Tesla Model Y, Volkswagen ID.4 og Skoda Enyaq.

Og den kan blive et meget skarpt alternativ, hvis Mazda rammer samme balance mellem kvalitet og pris som i sedanen.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Mazda EZ-60, som i Danmark forventes at hedde CX-6e.

Specifikationer på Mazda CX-6e?

Mazda har endnu ikke offentliggjort specifikationer for SUV’en. Eftersom den forventes at dele mange dele med Deepal S7, kan man komme med nogle gode bud.

Den forventes at få et interiør i samme stil, samme infotainmentskærm og et batteri på enten 56,1 og 68,8 kWh. Rækkevidden vil være lidt kortere end sedanen, der er lettere og mere aerodynamisk. Mazda 6e kører med det store batteri 552 km.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Alternativer

Den kommende Mazda CX-6e forventer vi er en SUV i mellemklassen, der prismæssigt lander, hvor der er størst konkurrence.

Det betyder, at de mest populære SUV’er i Danmark, som i øjeblikket er elbilerne Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq og Toyota bZ4X.

Se også: Find bedste og billigste ladeboks til hjemmet

Vi anbefaler:
De 5 bedste elbiler til familien
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den