Nu lander de: Oplev Mercedes’ tre vilde elbilnyheder
Er du på jagt efter din næste elbil, eller er du bare nysgerrig på den nyeste elbilteknologi? I den kommende weekend kan du opleve flere store danmarkspremierer ved et eksklusivt event i Københavns Nordhavn.
Se også: Se priser og leasingtilbud på alle elbiler
Danmarkspremiere på tre elbiler fra Mercedes-Benz
Det er bilforhandleren Van Mossel, der slår dørene op til “The Electric Lounge” i de rå omgivelser i Terminal 13 i Nordhavn.
Her kan besøgende for første gang herhjemme se de helt nye generationer af den elegante CLA Shooting Brake og den praktiske og familievenlige SUV GLB, der er Mercedes-Benz’ bud på næste generation af elbiler.

Derudover byder weekenden på en helt særlig godbid til de nysgerrige, da der er eksklusivt sneak peek på den kommende GLC. Denne model er endnu ikke landet i de danske udstillingslokaler, så det er en unik mulighed for at komme forrest i køen til at se det nyeste skud på stammen.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2026, 2027 og 2028
Testkørsel og livsstilstendenser
For at gøre oplevelsen komplet vil livsstilseksperten Anne Glad præsentere bilerne sammen med fageksperter fra Mercedes-Benz. De vil dykke ned i de nyeste teknologiske tendenser og sætte ord på, hvordan de elektriske modeller passer ind i en moderne og bevidst livsstil med fokus på både design og komfort.
Det bliver dog ikke kun ved kiggeriet i de flotte udstillingslokaler. Der vil være rig mulighed for at tage bilerne ud på en kort testtur langs krydstogtkajen, så man selv kan mærke køreoplevelsen.
Eventet er skabt som en hyggelig familieudflugt, hvor der også er sørget for underholdning til de mindste og lidt til ganen til de voksne.
Arrangementet finder sted lørdag den 21. marts og søndag den 22. marts på Færgehavnsvej i Nordhavn. Der er gratis adgang for alle interesserede begge dage, og der vil være rig mulighed for at få en snak om alt fra rækkevidde til finansiering.
Du kan læse mere om eventet her.
Se også: De bedste tilbud på leasing af elbiler
Vild med elbiler og elbilteknologi?
Er du lige som os interesserede i elbiler og den nyeste teknologi? Her kan du læse alt om nyeste batterier, motorer og andre elbilteknologier.
Vi anbefaler:
Privatleasing: Høj eller lav udbetaling?
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler