Nye Mercedes EQA og EQB får længere rækkevidde

Mercedes-Benz er klar med nye EQA og EQB, der byder på længere rækkevidde, nyt design og plug & charge og ny teknologi.

Nye Mercedes EQA og EQB får længere rækkevidde

Mercedes-Benz har i dag løftet sløret for faceliftede EQA og EQB, der lander i Danmark starten af 2024. De nye EQA og EQB byder på flere nyheder, heriblandt nyt interiørdesign, plug & charge-opladning og ikke mindst en længere rækkevidde.

Se også: Alle elbiler fra Mercedes

Ny Mercedes EQA kører op til 560 kilometer

Den nye Mercedes-Benz EQA byder på nogle interessante forbedringer. Designet både inden- og udendørs er opdateret og skulle, ifølge producenten, være mere fristende for dem, der overvejer at skifte til en elbil.

EQB har også fået opdateret interiør med blandt andet et nyt rat, et opdateret MBUX infotainmentsystem og forbedrede førerassistentsystemer. 10,25 tommer infotainmentskærm er nu standard.

Dertil er der mulighed for endnu bedre lyd med fire lydsystemer, hvor man tilmed kan vælge det ekslusive Burmester-system.

Ny EQA får også længere rækkevidde. Den nuværende kører op til 520 kilometer, hvor den nye tilføjer ekstra 40 kilometer. Der er altså op til 560 kilometer rækkevidde, hvilket er gjort muligt uden at udvide batteristørrelsen. I stedet er det lykkedes med et fokus på aerodymanik og dæk med lavere rullemodstand.

Opladning gøres også lettere i den nye EQA, hvor der vil være mulighed for plug & charge på IONITYs ladenetværk.

Mercedes EQA kommer i varianterne 250, 250+ og 300 4Matic. Det er 250+ der er udstyret med det største batteri og den længste rækkevidde.

Opladning sker ved op til 100 kW.

Bagagerummet er på 340 liter og kan udvides til 1.320 liter.

Se også: Kommende elbiler

Ny Mercedes EQB til den store familie

I samme omgang får også EQB en overhaling. EQB er mere rummelig og har plads til tre sæderækker og syv siddepladser.

De nye EQA og EQB byder på de samme opdateringer med indvendigt og udvendigt design, infotainmentsystem, lydsystemer, plug & charge og mere.

Der er også en forbedring af rækkevidden til EQB, hvor den nuværende model kører op til 499 kilometer. Med bedre aerodynamik og nye dæk ruller EQB i den nye model op til 536 kilometer.

Opladning sker ved op til 100 kW.

Den nye EQB kommer i tre varianter: EQB 250+, 300 4Matic og 350 4Matic, hvor der er forskel på ydeevnen. Topmodellen yder op til 215 kW. Det største batteri finder man i 250+ på 70,5 kWh.

Bagagerummet er på 495 liter og kan udvides til 1.710 liter.

Hvornår kommer ny Mercedes EQA og EQB?

De opdaterede Mercedes EQA og EQB kan bestilles fra efteråret 2023. De laver hos forhandlere i begyndelsen af 2024.

Se også: Få bedste og billigste elbilforsikring hos If