MG Marvel R kommer til Danmark – specifikationer og pris
MG har lanceret en helt ny elbil i Danmark, som har både masser af plads, lang rækkevidde og en fornuftig ydelse. Her kan du få et nærmere kig på den elektriske MG Marvel R, som får en dansk pris fra 349.000 kroner.
Spørger man MG, så beskriver de MG Marvel R således: “MG Marvel R Electric, er en rummelig, luksuriøs og kompakt SUV med plads til hele familien. Tilegnet europæiske bilister, der værdsætter design, luksus og ydeevne. MG Marvel R Electric er en del af vores anden generation af 100% elektriske modeller.”
MG Marvel R er en direkte konkurrenct konkurrent til den populære VW ID.4, samt Skoda Enyaq iV og Aiways U5.
Læs også: Elbilen Nio ES8 kommer tættere på Danmark
To varianter af MG Marvel R
MG Marvel R kommer i en Luxury og en Performance-udgave, hvor det ud fra navnet kan være svært at forstå, hvilken der er den lille og den store model. Men det er altså Luxury, der er den billigste MG Marvel R med en pris på 349.000 kroner. Performance-udgaven koster fra 379.000 kroner. Og der er ret stor forskel på de to.
Luxury har en rækkevidde på op til 402 km og går fra 0-100 på 7,9 sekunder. Den er udstyret med en dobbelt elmotor, der yder 180 HK. Performance derimod har en kortere rækkevidde på 370 km, men en kraftigere tredobbelt elmotor, som tager bilen fra 4,9 sekunder.
Batteriet i MG Marvel R kan oplades med en hastighed op til 92 kW, hvilket oplader den fra 30-80 procent på 30 minutter.
Begge udgaver kommer med varmepumpe som standard. MG lover et højt niveau af standardudstyr i den kommende elbil.
MG Marvel R kommer i 2022
Hvornår kommer MG Marvel R til Danmark? Den forventes at lande i Danmark i andet kvartal af 2022. Marvel R kan bestilles direkte på MGs hjemmeside, hvor man kan vælge mellem forskellige farver og ladeløsninger fra Clever.