MG på vej med elbil til 150.000 kr. og ny stationcar

MG er på vej med en lille og billig elektrisk hatchback, der kan koste ned til 150.000 kr. En ny MG5 Electric stationcar er også planlagt.

MG på vej med elbil til 150.000 kr. og ny stationcar

MG har med MG4 Electric allerede vist europærerer, hvor meget elbil man kan få for under 200.000 kroner. Nu gør de klar til ny elbil-offensiv.

Se også: Sammenlign priser, specifikationer og kvalitet på elbiler

MG2 Electric bliver en af de billigste elbiler

Det varer ikke længe inden vi ser sportsvognen Cyberster herhjemme, men MG har mange planer udover den. Den ene er en elektrisk hatchback, der vil friskte til en meget lav pris.

Der er endnu ikke et officielt navn på den lille elbil fra MG, men vil dog sandsynligvis vil hedde MG2 Electric.

Her er der tale om en hatchback i bybil-klassen, der bliver den mindste i MGs elektrisk sortiment. Der er ingen tvivl om, at dette bliver en af de billigste elbiler på markedet herhjemme.

Se også: De bedste elbiler i Danmark lige nu

Med MG4 Nordic Edition har MG i forvejen en af de billigste elbiler herhjemme, men den nye bil kan skære hele 50.000 kroner af prisen. En pris fra 150.000 kroner er uden dog noget, der vil få mange danskere til at overveje elbil (eller en elbil nummer to).

Den lille hatchback vil derfor være billigere end Nissan Leaf, BYD Dolphin og mange andre. Den forventes at koste cirka det samme som en Dacia Spring, som dog ikke kan købes i Danmark længere.

Der er endnu ikke rygter om specifikationer på den nye elbil fra MG. Angiveligt skulle MG allerede være godt i gang med udviklingen. Den nye bil kan altså være klar allerede til næste år.

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

Flest hestekræfter for pengene? Så er det MG4 XPower.

Ny elektrisk stationcar fra MG

Derudover er MG også på vej med en ny stationcar, der skal erstatte den nuværende MG5 Electric.

Den nye MG5 Electric vil angiveligt benytte samme elbilplatform som MG4. Det betyder blandt andet, at den vil få baghjulstræk. Et mere sporty design og kørestil er også forventet. Forestil dig MG4 Electric som stationcar.

Den nye MG5 Electric vil derudover byde på store forbedringer, som længere rækkevidde, hurtigere opladning og større ydeevne.

Den nuværende MG5 kører op til 400 kilometer, lader med op til 100 kW og har en elektrisk motor med 156 hk.

Den nye MG5 Electric vil arve hardware fra MG4 Electric. Det betyder, at den kan få op til 77 kWh batteri, som i MG4 giver en rækkevidde op til 520 kilometer. MG4 Electric lader med op til 140 kW.

MG4 kommer dertil også i en XPower-variant med hele 435 hestekræfter. Det er altså heller ikke umuligt, at vi vil se en MG5 XPower.

Faktisk er MG4 XPower den elbil, hvor man får flest hestekræfter for pengene.

Se også: Guide til billigste ladeboks for elbiler

Vi anbefaler:
De fem bedste elbiler der kan leases for 4.000 kroner
Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025
Se ifs tilbud på elbilforsikring