Firefly til Danmark med elbil fra 209.900 kr.

Elbilmærket Firefly er kommet til Danmark med en nydelig lille elbil med samme navn: Med en pris på 209.900 kr. kan den blive en gamechanger.

Firefly til Danmark med elbil fra 209.900 kr.

Der kommet i disse tider flere og flere billige elbiler til Danmark. Nu er det kinesiske Firefly, der lokker med en lille elbil til 209.900 kr.

Læs med her og bliv klogere på den lille Firefly – den kan sætte barren for de små elbiler i Danmark.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Hvem er Firefly?

Endnu et nyt elbilmærke? Ja, den er god nok. Elbilmærket Firefly er netop lanceret i Danmark under distribution af Nic. Christiansen Gruppen.

Men Firefly er dog ikke helt nyt i Danmark, for bagved det nye mærke finder man NIO, som kom til Danmark i 2022, og som samtidig med introduktionen af Firefly også er genlanceret i Danmark.

I modsætning til de avancerede premium-elbiler fra NIO satser undermærket Firefly på prisvenlige elbiler designet til det europæiske marked.

Se også: Her er alle Danmarks billigste elbiler

En lille elbil i høj kvalitet

Den første elbil fra Firefly er en lille, nydelig hatchback med en længde på kun 4 meter. Den er altså på størrelse med nogle af de mindste elbiler i Danmark, men formår at udnytte pladsen i bilen exceptionelt godt.

Det betyder, at man får både en rummelig kabine med fem siddepladser, et bagagerum på 404 liter og et stort frunk på 92 liter under motorhjelmen.

Hvad med specifikationerne på Firefly? Her finder man for eksempel et LFP-batteri på 41,2 kWh som giver en rækkevidde på 330 km, 100 kW DC-lynladning og baghjulstræk med en elmotor på 105 kW (143 hk).

Det betyder blandt andet, at den kan lynlade fra 10-80 % på 29 minutter, ræse fra 0-100 km/t på 8,1 sekunder og har en høj effektivitet på 14,5 kWh/100 km.

Se også: Specifikationer, billeder og forventet pris på Firefly

Billeder af Firefly

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Hvad koster Firefly i Danmark?

Den nye Firefly koster fra 209.900 kr. i Danmark. Den fås i to udstyrsvarianter: Select og Comfort. Firefly kommer med ufatteligt meget standardudstyr, som ikke er set magen til i den prisklasse:

  • 13,2 tommer infotainmentsystem
  • 18″ alufælge
  • 360 graders kamera
  • 6 tommer førerskærm
  • adaptiv fartpilot
  • automatisk klimaanlæg
  • automatisk parkeringsassistent
  • blindvinkel-system
  • digital bilnøgle
  • indtræk i stof og kunstlæder
  • kameravisning når man blinker
  • Lumo-stemmeassistent
  • lydanlæg med 14 højttalere og subwoofer
  • opbevaring under passagersædet
  • regnsensor
  • varme i forsæderne
  • varme i rattet

Firefly er et alternativ til nogle af de billigste elbiler i Danmark såsom Renault 5 E-Tech Electric og Nissan Micra, men slår dem på plads, kvalitet og software.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Kan sætte barren for de små elbiler

Firefly er ikke den billigste blandt de små elbiler, men det er heller ikke meningen.

Firefly skal være en elbil i høj kvalitet til en overkommelig pris til dem, der gerne vil have en mere kompakt og byvenlig elbil.

Og kender vi NIO ret, så fejler kvalitet, køreoplevelsen og softwaren absolut intet. Vi har dermed store forventninger til Firefly.

Men den store udfordring bliver, at danskerne generelt ikke er lette at få til at købe kinesiske elbiler.

Bedste alternativer til Firefly

Den lille Firefly er alt i alt en meget lovende lille elbil, der kan gå hen og blive et hit i Danmark – hvis altså danskerne vil have en kinesisk elbil.

Firefly forventer vi blive et alternativ til en større mængde elbiler, da den til en lav pris frister med god rummelighed og høj byggekvalitet.

Det er billigere alternativer som Renault 5, Hyundai Inster og MG4 Electric, og dyrere alternativer som BYD Atto 2, MG S5 EV og Toyota Urban Cruiser.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den