Nu viser Google Maps ladestandere på kortet
Danske elbilister kan nu få meget nemmere overblik over ledige ladestandere, når man bruger Google Maps – enten gennem Android Auto eller i elbiler med Android Automotive som styresystem.
Google er nu begyndt at vise ladestandere direkte på kortet som etiketter med et tydeligt navn og antal ledige ladeudtag. Det fremgår også, om der tale om en normal, hurtig eller meget hurtig lader. Det er Googles måde at sige på, om der er tale om en normallader, hurtiglader eller lynlader.
Med den nye funktion slipper man for aktivt at skulle søge efter ladestandere, hvis man blot har brug for at køre til en nærmeste vilkårlige ladestander, ligesom når man tanker brændstof i en fossilbil.
Et klik på en ladeetiket på kortet starter rutevejledning direkte til ladestanderen.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Flere danske ladeudbydere vises i Google Maps
I samme ombæring har Google også tilføjet flere danske større ladeoperatører på listen over ladeudbydere, når man søger efter ladestandere og vælger at filtrere visningen efter ladeudbyder.
Nu finder man også Danmarks største ladeoperatør, Clever, på listen over ladeudbydere i Google Maps. OK er dog stadig ikke at finde på listen.
Dermed bliver det lidt nemmere at finde Clevers ladere, hvis man udelukkende bruger selskabets offentlige ladere.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Gradvist bliver det lidt nemmere at være elbilist. Softwareløsninger bliver smartere, og det bliver – som i tilfældet her – lidt nemmere at finde et sted at oplade elbilen på farten.
Lademarkedet i Danmark er dog stadig præget af en ikke-velfungerende konkurrence, viser en rapport fra Konkurrencerådet.
Danmark har allerede et meget tæt netværk af offentlige ladeudtag til elbiler. Se de nyeste tal over ladestandere til elbiler i netop din kommune.
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil med ladeboks i hjemmet
Stem på Årets elbil 2025
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026