Ny elektrisk Mini Cooper med rækkevidde op til 400 km

Nye udgaver af den elektriske Mini Cooper er på vej. De nye modeller får bedre ydeevne, længere rækkevidde og ny teknologi i cockpittet.

Ny elektrisk Mini Cooper med rækkevidde op til 400 km

Der er flere nye elbiler på vej fra Mini, heriblandt to nye modeller af Mini Cooper E og SE. De vil byde på nye designsprog, en forbedret rækkevidde og op til 160 kW motoreffekt.

Se også: Sammenlign elbiler med længste rækkevidde

Ny Mini Cooper kører længere på en opladning

Den nuværende Mini Cooper har ikke den mest imponerende rækkevidde. Med en 29 kWh batteri kører den kun op til 223 kilometer på et fuldt batteri. Den nye Mini Cooper forventes næsten at få dobbelt så lang rækkevidde.

Mini oplyser nu, at den nye generation af Mini kan udstyres med et batteri helt op til 54,2 kWh, som skulle kunne give en rækkevidde på op til 400 kilometer.

To varianter af ny Mini Cooper

Der kommer to varianter af den nye Mini Cooper:

  • MINI Cooper E har en motoreffekt på 135 kW og en batterikapacitet på 40,7 kWh
  • MINI Cooper SE har en motoreffekt på 160 kW og en batterikapacitet på 54,2 kWh

Det betyder, at Cooper SE bliver en betydeligt stærkere elbil, end den nuværende Cooper SE med en motoreffekt på 135 kW. I stedet er det nu Cooper E, der får de 135 kW.

Rækkevidden på Mini Cooper E og SE forventes at blive mellem 300 og 400 kilometer.

Se også: Se den bedste elbilforsikring hos If

Opdateret design til Mini Cooper

Man kan allerede nu mærke, at Mini udvider sortimentet med flere helt elektriske biler, så de kan opnå deres mål om at være helt elektrisk bilproducent inden 2030. Der er en ny elektrisk Mini Countryman, Mini Aceman, Mini Cooper Cabriolet og ikke mindst to nye Mini Cooper-modeller på vej.

Den nye generation af Mini’er får flere spændende opdateringer og forbedringer, heriblandt et nyt designsprog. De nye modeller får et nyt designsprog kaldet “Charismatic Simplicity”, hvor der er fokus på en enkle og essentielle.

Også ny teknologi finder vej til de nye Mini’er. Blandt nyhederne er en rund infotainmentskærm med OLED-panel. OLED-paneler anvendes i dag de langt de fleste smartphones, og er kendte for deres forbedrede farver, bedre sorte farver og højere lysstyrke.

Læs også: Elektrisk Mini Cooper kommer som cabriolet