Ny elektrisk Mini Cooper – sådan ser den ud

Mini Cooper Electric kommer i ny version senere i år med klassisk retrodesign, nyt interiør og en rækkevidde på 400 kilometer. Se de første billeder.

Ny elektrisk Mini Cooper – sådan ser den ud

Mini er godt på vej mod målet om at være et helt elektrisk mærke i 2030. Næste skridt i overgangen bliver en ny Mini Cooper med forbedrede specifikationer og et nyt retrodesign. Mini har delt de første billeder af den kommende elbil.

De elektriske versioner får formentlig mærket Mini Cooper E og udrustes formentlig med et større 40 kWh-batteri, som giver en rækkevidde på omkring 380 kilometer på en opladning.

Se også: Priser på elbiler

Sporty Mini Cooper SE med længere rækkevidde

Det er dog ikke det hele, for der kommer også en mere sporty Mini Cooper SE med en mere kraftfuld motor og et større batteri på 54 kWh, og dermed formentlig også en større rækkevidde på omkring 480 kilometer på en opladning.

Det er også muligt, at der kan komme en high-performance elektrisk John Cooper Works-model, der vil have endnu større ydeevne og en række andre opgraderinger. Alle Mini Cooper E-modellerne forventes at have opladningshastigheder, der er hurtigere end den nuværende på 50 kW.

Mini Cooper vil yde 179 hestekræfter i basisvarianten med en acceleration fra 0-100 km/t på 7 sekunder. Cooper SE-varianten vil øge dette til 212 hestekræfter. En Cooper Works-version er også på vej med 247 hestekræfter.

Selvom batteriet bliver større, er den nye Mini Cooper E faktisk lidt mindre end den model, den erstatter. Spionfotografer vurderer den fulde længde til at ligge omkring 3,8 meter. Dog skal designet indvendigt forbedres, noget der også kan fjerne et af de problemer med bilen, der oftest klages over.

Se også: Find billig elbilforsikring

Retrodesign med visuelle forandringer indendørs

Som man kan se på de seneste billeder, der formentlig stammer fra en reklamefotografering i USA, bibeholder Minis seneste modelmærkets traditionelle atributter, nemlig retrostemningen med runde forlygter i en ny LED-variant.

Bagpå får den nye model helt nye trapezformede baglygter med en med en ny version af det kontroversielle Union Jack-look.

De største visuelle forandringer er inde i bilen, for Mini Cooper E skal have samme diskformede centrale touchskærm, som vi har set i konceptbilen Mini Aceman.

For at få et mere minimalistisk look skal Mini Cooper E få et såkaldt head-up display i stedet for et mere traditionelt instrumentbræt.

Se også: Find de bedste elbiler

Lancering til september

Det forventes, at Mini Cooper E bliver præsenteret ved Munich Motor showet i september i år sammen med den helt nye Mini Countryman, der også kommer i en elektrisk variant.

Derefter er det planen, at Cooper E skal i handlen fra april 2024. Basismodellen kommer formentlig til at have en pris omkring 30.000 pund, hvilket er samme niveau som konkurrenter som Peugeot e-208 og Vauxhall Corsa Electric.

Vi kender stadig ikke til de specifikke specifikationer, men der bliver helt sikkert tale om store opgraderinger i denne seneste version af den ikoniske bil med det nye navn Mini Cooper.

Se også: Sammenlign elbiler