Opel Grandland på vej som elektrisk SUV
Opel har måske ikke det mest imponerende udvalg af rene elbiler, men der er dog spændende ting under udvikling. En af disse er en elektrisk udgave af Opel Crossland, der byder på en populær kombination.
Se også: Sammenlign elbilernes kvaliteter
Elektrisk Grandland kan få 700 km rækkevidde
Indtil nu har man kunnet købe Opel Grandland med forbrændingsmotor og plug-in hybrid, men allerede til næste år går produktion på en helt elektrisk ny Grandland i gang.
Den nye Opel Grandland bygges på Stellantis’ nyeudviklede STLA Medium-platform, der er udviklet med henblik på elektriske biler.
Denne platform er af unibody-typen, hvilket giver ekstra god plads til batteriet. Det betyder, at der kan sidde et stort batteri i, hvilket kan give Grandland en ganske lang rækkevidde på helt op til 700 kilometer. Elbiler baseret på STLA Large-platformen vil få rækkevidde helt op til 800 kilometer.
Fra næste år planlægger Stellantis at bruge to batterikemier: et nikkel-koboltfrit alternativ, som giver en lav, stabil pris og samtidig optimerer tætheden, og et alternativ med højere energitæthed, som er baseret på nikkel.
Den kommende Opel Grandland skal produceres på Opels Eisenach fabrik i Tyskland, der skal opdateres, så den kan håndtere elbiler.
Se også: Seneste nyt om elektriske biler
En meget populær type bil
Kombinationen af elbil og crossover/SUV er en meget populær biltype. Tilbage i 2018 var 12,4 procent af alle nye biler solgt i Danmark C-SUV’er. Siden er det tal steget støt og i årets fire første måneder, er næsten hver fjerde nye bil en C-SUV og dermed uden sammenligning Danmarks mest populære bilvariant.
Den næste generation af Grandland skal styrke Opels fuldelektriske tilstedeværelse i Danmark og gøre mærket konkurrencedygtig i landets største segment.
Opel vil være et 100 procent elektrisk bilmærke i Europa i 2028.
Se også: Hvad skal en elbilforsikring dække?