Polestar 2 får længe ventet funktion: Android Auto
Selvom Polestar 2 har Android Automotive med adgang til Googles tjenester og appbutik, har Android Auto været en af de mest ventede funktioner til bilen.
Se også: Se Polestars udvalg af elbiler i Danmark
Polestar 2 opgraderes med Android Auto
Polestar kastede sig velvilligt i skødet på Google og blev dermed blandt de første bilproducenter i verden, der kunne tilbyde Android Automotive med alle Googles tjenester og adgang til appbutikken.
Selvom Android Automotive regnes som et af de bedste infotainmentsystemer på markedet, har en funktion som Android Auto været en af de mest ønskede funktioner blandt ejere af Polestar 2.
Og hvorfor det? Angiveligt skyldes det, at infotainmentsystemet i Polestar 2 mangler processorkraft, og derfor ofte er for langsomt. Derudover tager det lang tid for bilproducenter at rulle opdateringer til Android Automotive ud. I øjeblikket kører Polestar 2 med Android Automotive OS 12, der blev lanceret i 2021. Nyeste version af Android Automotive er version 15, som netop er lanceret af Google.
Dét problem kan Android Auto løse, da det her er selve Android-telefonen, der står for at afvikle softwaren og som opdateres direkte via Googles appbutik.
Seneste softwareopdatering til Polestar 2, P3.3.16, indeholder funktioner som blandt andet HD-radio og forbedringer ved kørsel ved lav hastighed. Højdepunktet er dog, at kablet Android Auto nu er tilgængeligt i Polestar 2, hvilket giver førerne mulighed for at bruge enten Apple CarPlay eller Android Auto. Dog er Android Auto og Apple CarPlay ikke tilgængeligt trådløst, men med kabel.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Alternativer til Polestar 2
Polestar 2 er en velkørende og god elbil, der klarer sig godt i test. Polestar 2 får 75 og af 100 i test. Der er dog gode alternativer til Polestar 2, hvor man får både bedre infotainmentsystemer og sparer nogle penge.
Blandt de bedste alternativer til Polestar 2 er der sedaner som Tesla Model 3, Hyundai Ioniq 6 og BYD Seal. Førstnævnte koster fra 299.990 kr., hvor Polestar 2 koster mere end 100.000 kr. mere.
I forhold til Tesla Model 3 har Polestar dog nu den fordel, at der er understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay. Det får man dog også i Hyundai Ioniq 6 og BYD Seal, som begge er billigere end Polestar 2 og her er det trådløst.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Vi anbefaler:
Læs mere om Hyundai Ioniq 6
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?