Polestar 3 får stor gratis opgradering

Polestars største SUV er på vej i en opgraderet 2026-model. Men frygt ikke, for opgraderingen er gratis for dig, som allerede har en Polestar 3.

Polestar 3 får stor gratis opgradering

Polestar er klar med nyt om deres største og fineste SUV til familien. Polestar ruller en stor softwareopdatering ud og opgraderer gratis med ny hardware, som introduceres i en kommende 2026-model.

Se også: Alle elbiler fra Polestar

Polestar 3 får stor softwareopdatering

Ifølge Polestar er der indtil leveret intet mindre end ni softwareopdateringer til Polestar 3, siden den blev lanceret tilbage i juni 2024. Softwareopdateringerne har budt på nye funktioner, men også rettet diverse fejl, som de første Polestar 3 blev leveret med.

Nu er Polestar klar med softwareopdateringer nummer ti til deres såkaldte “softwaredefinerede bil”, som tilføjer funktioner som automatisk låsning, når man forlader bilen og en digital nøglefunktion til udvalgte mobiltelefoner og smartwatches.

Med softwareopdateringer kan Polestar opdatere bilens software samt hardwaredele i bilen, som forbedrer køreoplevelsen, effektiviteten og de aktive sikkerhedssystemer.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Gratis opgradering til NVIDIA DRIVE AGX Orin-bilcomputer

I samme pressemeddelelse afslører Polestar, at de er på vej med en 2026-model af Polestar 3, der byder på opgraderinger. Vi kender endnu ikke til alle opgraderingerne.

Vi ved dog, at Polestar 3 MY2026 (Modelår 2026) kommer med en ny NVIDIA DRIVE AGX Orin-bilcomputer, der byder på højere ydeevne.

Indtil videre er nuværende Polestar 3 leveret med NVIDIA DRIVE AGX Xavier. Der er dog godt nyt til ejere af Polestar 3, der får opgraderingen til den nye bilcomputer helt gratis.

Den gratis hardwareopgradering vil blive udført på et autoriseret Polestar-servicecenter, og kunderne vil blive kontaktet, når NVIDIA DRIVE AGX Orin-konfigurationen er klar til installation.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

Polestar 3 er en rummelig, flot og god SUV til familien, der får 77 ud af 100 i test. Læs vores test af Polestar 3 her. Hvilken SUV er den bedste til familien? Når det gælder elbiler velegnede til familier har vi specielt fokus på plads i kabinen, stor opbevaringsplads, praktiske løsninger i kabinen, høj komfort, god underholdning og ikke mindst høj sikkerhed.

Dertil er også en lang rækkevidde og hurtig opladning vigtigt, hvilket gør den lange køretur mere behagelig for hele familien.

Se alle familievenlige SUV’er inddelt i prisniveauer her.

Vi anbefaler:
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?