Polestars direktør lover at beholde Apple CarPlay

Mens flere amerikanske bilmærker begynder at fjerne understøttelse af det populære Apple CarPlay, understreger Polestars direktør, at selskabet beholder integrationen.

Polestars direktør lover at beholde Apple CarPlay

Polestars direktør, Thomas Ingenlath, er mere end lykkelig for at have Android Automotive med indbygget Google (Google Built-in) i selskabets elbiler. Med infotainmentsystemet er Googles apps og tjenester altid er lige ved brugernes hånd. Det betyder dog ikke, at Polestar har tænkt sig at droppe CarPlay ligesom andre producenter – tværtimod.

Ved årets CES 2024 lovede Thomas Ingenlath, at selskabet holder fast i tilbyde adgang til Apple CarPlay, som gør det muligt for iPhone-brugere at spejle deres mobilapps og på få sekunder få overført hele telefonens økosystem til den store skærm i bilen.

Se også: Polestars udvalg af elbiler i Danmark

Vil ikke belære kunderne om rigtigt og forkert

Hans udtalelser kommer ikke på et helt tilfældigt tidspunkt. I de forgangne måneder har der nemlig tendens til, at visse amerikanske bilmærker har valgt droppe Apple CarPlay og Android Auto for i stedet at satse fuldt ud på egne softwareløsninger.

Thomas Ingenlath gik et skridt videre og udtrykte forundring over for de bilproducenter, der har droppet CarPlay. Amerikanske GM har for eksempel valgt ikke at gøre 2024-modellen af Chevy Blazer EV kompatibel med hverken Android Auto eller Apple CarPlay.

”Det er stadig for vigtigt for vores kunder at have den mulighed,” lød det fra Thomas Ingenlath under et interview ved dette års CES 2024. Han tilføjede senere, at det efter hans mening ikke er den rigtige måde at behandle kunderne på, at man fjerner den mulighed.

”Vores prioritering er meget tydelig: Vi har et rigtig fantastisk system sammen med Google,” sagde han. Han tilføjede, at selvom indbygget Google giver den bedste oplevelse, hvorfor skulle de forsøge at belære vores kunder?

Polestar har dedikeret sig meget til indbygget Google, men det er interessant, at producenten alligevel prioriterer at beholde Apple CarPlay. Det viser kompleksiteten i at gøre kunderne tilfredse, selv om det måske kan overskygge den indbyggede teknologi i bilen for at opnå brugernes tilfredshed.

Forskellen på Android Auto, Android Automotive og Google Built-in

Der er flere navne at holde styr på, når det kommer til softwareløsninger til biler fra Google.

Først og fremmest er det såkaldte “indbygget Google” eller “Google Built-in”. Det er Googles open source-styresystem Android Automotive, hvor der er tilføjet Googles Googles apps og tjenester. Android Automotive OS er opbygget på samme måde som it-gigantens open source-styresystem til smartphones og tablets, der er baseret på Linux. I stedet for at være afhængig af en tilsluttet smartphone, som man kender fra Android Auto, er Android Automotive altså designet til at være indbygget i bilerne.

Volvo og Polestar var blandt de første bilproducenter til at bruge Googles Android Automotive-styresystem med indbygget Google, da det blev lanceret i 2019. Derfor er det ofte Polestar 2 og udvalgte Volvo-modeller, der er de første til at få nye apps såsom YouTube, Amazon Prime video og andre nye funktioner.

Android Automotive kan også fås uden Googles apps og tjenester, ligesom Android til smartphones (AOSP) kan anvendes til mobiler uden Googles apps og tjenester. Biler med Android Automotive uden indbygget Google er Audi Q6 e-tron, BMW X1, den nye Fiat 500, Lotus Eletre, Lucid Air, Rivian R1S og R1T samt Togg T10X.

Derudover findes også Android Auto, der ligesom Apple CarPlay er en sekundær brugerflade, der ligger oven på bilens indbyggede styresystem. Android Auto og Apple CarPlay er apps, der kører på brugerens telefon og trådløst eller via kabel kommunikerer med bilens infotainmentsystem. De er yderst vigtige for de bilproducenter, der ikke tilbyder samme funktioner, som brugerne har i sine telefoner.

Bilproducenter har gjort, hvad de har kunnet for at skabe såkaldte ”softwaredefinerede biler” og har mere brugt Android Auto og Apple CarPlay til at lukke hullerne i deres egne systemer.

I de tilfælde, hvor det ikke er gået så godt for de egenudviklede infotainmentsystemer, er flere producenterne begyndt at gøre som Polestar og benytte Android Automotive med indbygget Google i stedet for et egenudviklet system. Vi får i år modeller fra Nissan og Ford med indbygget Google, og Porsche forventes at følge trop.

Se også: Find de billigste priser på elbiler i Danmark

Behovet for Apple CarPlay bliver mindre med tiden

Thomas Ingenlath lader til at være overbevist om, at brugerne også vil springe uden om Apple CarPlay helt uden at skulle overbevises om det i takt med, at Google Built-in bliver bedre og får nye apps og tjenester. Ikke desto mindre vil netop Polestar være en af de første producenter til at understøtte næste generations Apple CarPlay. Det har langt dybere integration med bilens data og skærme end det nuværende CarPlay.

Og der kommer nye opdateringer. Ved CES 2024 annoncerede Polestar for eksempel, at Chrome-browseren er på vej ud til Polestar 2 i betaversion, så man kan surfe på nettet via bilens skærm, når bilen står parkeret.

Flere forbedringer er desuden på vej til Android Automotive, inklusive mere nøjagtig 3D-navigation i Google Maps, hvor man går helt ned på vognbaneniveau og samt specialdesignede funktioner til Polestar-kunder.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler på det danske marked

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler i Danmark er Bedst i Test?
Disse elbiler kommer til Danmark i 2024, 2025 og 2026
Her er de billigste elbiler, du kan købe på markedet
Find den bedste og billigste forsikring til din elbil