Porsche viser nyt infotainmentsystem med Android Automotive

Porsche viser for første gang interiør og infotainmentsystem i den kommende elektrisk Macan EV frem. Se billederne her.

Porsche viser nyt infotainmentsystem med Android Automotive

Porsche er nu endelig klar med nye informationer om deres næste elbil, Macan EV, der lanceres i starten af 2024. Nu får vi det første indtryk af det nye infotainmentsystem, der er baseret på Android Automotive, og interiør.

Se også: Priser, bedømmelser og sammenligning af elbiler

Helt nyt infotainmentsystem fra Porsche

Ligesom dens tvilling Audi Q6 e-tron får Porsche Macan EV (også kaldet Macan Electric) et helt nyt infotainmentsystem, hvor der for første gang er anvendt Googles Android Automotive.

Det er ikke meget vi ved om det nye infotainmentsystem endnu, men der skulle være flere spændende forbedringer. Heriblandt en hurtigere og mere præcis ruteplanlægning med ladestop, mulighed for at downloade apps og spil, og et helt nyt head-up display.

Infotainmentskærmen er på 10,9 tommer, førerdisplay på 12,6 tommer og underholdningsskærmen på 10,9 tommer.

Selve designet af softwaren skulle være meget identisk til Porsches nuværende software, men forbedret på mange områder, herunder ydeevne, funktioner, streaming og mere.

Man ser på infotainmentskærmen også apps, heriblandt Spotify, Vivaldi Browser, Accuweather, Zoom, YouTube,TikTok og Yelp.

Porsche lover også en bedre integration af Android Auto og Apple CarPlay.

Dog går der rygter om, at Porsche Macan EV er blevet forsinket, netop på grund af forsinkelser med den nye software.

Se også: Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil

Nydesignet kabine med mere tech

Porsche har endnu ikke selv afsløret designet på Macan EV, men har haft internationale journalister på besøg i deres Experience Center i Leipzig i Tyskland, hvor de har fået en tur i bilen. I den forbindelse har Porsche udsendt de første billeder af interiøret.

På billederne herover får vi det første indtryk af interiøret i den elektriske Macan, der blandt andet har fået ny ambientbelysning og en tredje skærm, der er en underholdningsskærm, hvor man for eksempel kan streame film.

Midterkonsollen har også fået nyt design, hvor der er fysiske knapper til klimastyring og lydstyrke.

Se også: Disse familie-elbiler er bedst i test

Porsche Macan EV. Kilde: Out Of Spec Reviews

Specifikationer på Porsche Macan EV

Porsche Macan EV frem imponerende specifikationer, også selvom bilmærket ikke har afsløret alle detaljer endnu.

En batteripakke på cirka 100 kWh forventes at give en rækkevidde på omkring 500 kilometer, men dette er ikke officielt endnu.

Ligesom med Taycan, forventes Macan at være ekstremt hurtig til at lade op. Den er bygget på 800 bolt teknologi og lynlader maksimalt 270 kW, som giver 10-80 procent på 22 minutter.

Det er jo en Porsche, så den bliver også en kradsbørstig sag med fokus på en sporty køreoplevelse. Topmodellen, Macan Turbo, får 603 hestekræfter fra to elektriske motorer (PSM), der driver alle fire hjul. Desværre afslører Porsche ikke en 0-100 km/t tid endnu.

Se også: Billeder, specifikationer og seneste nyt om Porsche Macan EV

Pris på Porsche Macan EV

Der er endnu ikke en officiel pris på Porsche Macan EV, men den forventes at starte ved cirka 1,4 millioner kroner. Den lanceres i starten af 2024.

Se også: Kommende elbiler i 2023, 2024 og 2025

Se også:
Årets elbiler 2024 – se vinderne
Bedste bilforsikring til elbil