Porsche opgraderer biler med nyt infotainmentsystem
Porsche er på vej med nyt infotainmentsystem til flere af deres bilmodeller. Det nye infotainmentsystem byder på hurtigere ydeevne, højere brugervenlighed, en apputik og en ny digital assistent.
Se også: Alle elbiler fra Porsche i Danmark
Forbedret infotainment til flere Porsche-modeller
Det er mere præcist modellerne Taycan, 911, Panamera og Cayenne, der i modelår 2026 opgraderes med det nye infotainmentsystem, som man så introduceret i elbilen Macan.
Det nye infotainmentsystem er en klar opgradering, da det både er hurtigere, har flere funktioner, er lettere at finde ud af og byder på en udvalg af apps, du kan downloade direkte til bilen. Det er for eksempel populære apps som Spotify og Youtube.
Dertil introduceres Amazon Alexa, som slutter sig til Porsche Voice Pilot som en anden digital assistent. Alexa kan sætte musik på, afspille nyhederne, fortælle om vejret samt en række andre ting.
Infotainmentskærmen vil med en størrelse på 10,9 tommer stadig være blandt de mindre på markedet. Der vil sandsynligvis være mulighed for at tilkøbe en passagerskærm på samme størrelse.
Se også: Test af Porsche Macan Electric
Uden det nye Apple CarPlay
Porsche skulle have været blandt de første bilmærker, som skulle introducere det helt nyt Apple CarPlay, som helt overtager bilernes skærme og som styrer alle bilfunktioner.
Apple har dog forsinket næste generation af CarPlay, som skulle have været lanceret i 2024. Apple har ikke meldt en ny lanceringsdato ud.
Se også: Alle premium elbiler i Danmark
Perspektivering
Infotainmentskærm, software og opkobling bliver vigtigere og vigtigere for forbrugerne, når de skal købe ny bil, da det højner oplevelsen med og i bilen.
Vil du gerne have en bil med et rigtig godt infotainmentsystem? Se elbiler med bedste infotainmentsystemer.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Se alle elektriske sportsvogne
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027