Priserne på elbiler er faldet 15 procent siden 2018

Nye elbiler er blevet 15 procent billigere i EU siden 2018. Samtidig udlignes prisforskellen mellem EU og Kina langsomt, viser ny undersøgelse.

Priserne på elbiler er faldet 15 procent siden 2018

Priserne på nye elbiler er faldet med 15 procent i EU siden 2018. Samtidig er prisen på fossilbiler steget 7 procent i EU. Det viser tal fra JATO Dynamics.

Undersøgelsen viser også, at elbiler i dag er langt billigere i forhold til benzin- og dieselbiler, end de tidligere har været. Hvor elbiler var 53 procent dyrere end fossilbiler i 2018 i EU, er elbilerne nu kun omkring 22 procent dyrere end fossilbilerne. De billigste elbiler i Danmark koster aktuelt fra 170.000-180.000 kr.

I Kina ses dog et helt andet billede. Her var elbilerne markant billigere end fossilbiler i 2018. Denne forskel er gradvist forsvundet, og i dag koster fossilbiler og elbiler stort set det samme i Kina.

Se også: Se priser og tilbud på elbiler

Prisforskel mellem EU og Kina forsvinder

Undersøgelsen viser også, at elbiler stadig er dyrere end i Kina, men at prisforskellen mellem både EU og Kina og mellem USA og Kina er ved at forsvinde.

I 2018 var elbiler 118 procent dyrere i EU sammenlignet med i Kina, men i 2024 faldt dette tal til 111 procent. Og i USA er prisforskellen faldet fra 125 til 109 procent i forhold til priserne i Kina.

JATO Dynamics viser også konkrete prisforskelle på fire udvalgte elbiler. En Polestar 4 koster 69.300 euro i EU, men i Kina koster den kun det, der svarer til 52.190 euro.

Samme billede ses med MG4 Electric, der koster 30.690 euro i EU, men kun 18.245 euro i Kina.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

De store prisændringer, der sker på elbiler i disse år, skaber et stort usikkerhedsmoment for dem, der overvejer at købe elbil. Et i forvejen stort værditab kan nemlig blive endnu større, når priserne på nye elbiler bliver ved med at styrtdykke.

Du kan gardere dig mod uforudsete prisændringer ved at privatlease en elbil. Privatleasing har også andre fordele såsom garanti i hele leasingperioden, en fast månedlig ydelse, service og muligheden for at skifte til en ny leasingaftale allerede efter 12 måneder. Se mere om fordele ved at privatlease elbil.

Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026