Renault varsler lavere priser på elbiler

Renault lover nu markante prisfald på deres elbiler i en nær fremtid. Det bliver muligt, fordi mærket skifter til de billigere LFP-batterier.

Renault varsler lavere priser på elbiler

Ved at benytte sig af nye billigere LFP-batterier, kan Renault allerede love, at priserne på deres elbiler vil falde.

Det kan være en god idé at væbne sig med tålmodighed i elbilkøbet, da flere europæiske bilmærker nu tager LFP-batterierne til sig.

Se hvilke elbiler fra Renault, som forventes at falde i pris, og hvornår det kommer til at ske.

Se også: Se alle elbiler fra Renault

Renault presser prisen ned med nye batterier

Renault kaster sig nu over de billigere LFP-batterier, som kinesiske producenter længe har draget fordele af.

Første skridt bliver en opdateret Megane E-Tech Electric, der med et LFP-batteri potentielt kan lande på en pris omkring 200.000 kr., vurderer vi. Lige nu koster Megane fra 244.990 kr.

I dag bruger de fleste europæiske elbilproducenter de dyrere NMC-batterier, men i Kina er LFP allerede standard i tre ud af fire solgte elbiler. Med den nye strategi vil Renault tilbyde både en prisvenlig LFP-version og dyrere modeller med NMC-batteri med længere rækkevidde.

Planen omfatter kommende opdaterede modeller som hatchbacken Renault 5, den lille SUV Renault 4 og SUV’en og familiebilen Scenic, og på sigt ventes også en ny Twingo, som er Renault billigste elbil.

Renault følger dermed konkurrenter som Volkswagen, Stellantis, Volvo og Mercedes-Benz, der også satser på LFP for at presse priserne på elbiler ned.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Prisfald på vej på europæiske elbiler

Haster skiftet til elbil ikke mere, end det jager, kan man derfor med fordel have lidt is i maven. Det er nu helt sikkert, at elbiler Renault og andre europæiske bilmærker allerede fra næste år vil falde i pris.

Har man ikke brug for en meget lang rækkevidde, kan der derfor være mange penge at spare, ved at vælge en model med LFP-batteri.

LFP-batterier har andre gode fordele, såsom at de bedre kan klare at blive ladt helt op og de er mere miljøvenlige. Læs om fordele ved LFP-batterier her.

Indtil nu har Renault sværget til NMC-batterier fra LG, som blev produceret i Polen. Men med skiftet til LFP-batteri er det næsten uundgåeligt, at Renault må kaste sig i armene på de kinesiske producenter.

Sandsynligvis vil CATL blive leverandør af LFP-batterier til Renault, hvilket som forbruger er værd at være opmærksom på.

Se også: Se priser på de billigste elbiler i Danmark

Perspektivering

Hvilke elbilbatteriteknologier er der på markedet nu og hvilke er der på vej i fremtiden? Her kan du læse om fordele og ulemper ved batteriteknologierne.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Se garantien på alle elbiler i Danmark