Rygte: Apple starter produktion af selvkørende bil med vildt batteri i 2024

Ifølge Reuters starter Apple produktionen af en selvkørende bil allerede om fire år. Angiveligt kommer bilen med et batteri, som af kilderne kaldes for et "næste generations" batteri.

Rygte: Apple starter produktion af selvkørende bil med vildt batteri i 2024

Vi havde efterhånden troet at “Apple bilen” aldrig ville komme, men her et par dage inden juleaften kommer nu rygter fra pålidelige kilder samt et nyhed fra selveste Reuters, som kalder dette en “eksklusiv nyhed”. Nyheden går på, at Apple i 2024 vil starte produktionen af en selvkørende bil med et næste-generations batteri.

Rygterne om en Apple bil startede for flere år siden og det er virkelig ikke meget verden kender til projektet, som går under kodenavnet Project Titan. Lige som vi troede Apple havde skrinlagt den selvkørende bil og i stedet ville fokusere på software til biler, så dukker den nyhed om. Tidligere i denne måned kunne vi berette, at Apples chef for Siri, og ekspert på kunstig intelligens, havde overtaget ledelsen af projektet.

To personer, der er “fortrolige med sagen” forklarer til Reuters, at Apple har gjort store nok fremskridt på området til, at kunne starte produktion om fire år. Det dræber dog ikke helt rygterne om, at Apple i stedet udelukkende fokuserer på software til biler med æble-logoet. En ting er at have enorme ressourcer og kunne bygge mobiltelefoner, men det er noget helt andet at bygge en bil.

Læs også: Apple Car kan blive virkelighed i 2024

Nanocell batteri til elbiler

Sammen med ovenstående rygter, kommer også rygtet om et nyt batteri til biler fra Apple. Teknologien kaldes for nanocell, som vil optage mindre plads, og den kemiske sammensætning er også anderledes. Apple undersøger angiveligt LFP (Lithium Iron Phosphate), som ville være mindre modtageligt for overophedning i forhold til lithium-ion-batterier. De nye batterier vil muligvis også tilbyde længere rækkevidde for elbiler.

Det kunne tyde på, at Apple med LIDAR-sensoren i iPad Pro og iPhone 12 Pro samler erfaringer til at arbejde med samme teknologi i biler. LIDAR-sensoren skulle nemlig også blive brugt til Apple-bilen, hvor flere sensorer vil blive brugt til at registrere objekter i forskellige afstande. Det siges, at enten Apple eller et eksternt firma ville levere disse sensorer til Apple.

Ifølge Reuters nægtede Apple at kommentere sine planer og fremtidige produkter.

Hvad tror i? Apple bil eller bare software?

Læs også: Apples første selvkørende bil er spottet på vejene

Flere nyheder i sagen

Fortællingen slutter ikke her. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. 15/12/2020 bragte vi historien; Apple vil udvikle eget iPhone 5G-modemKlik her og læs videre.. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..