Rygte: Batteri til Apples EV i problemer
Vi har i mange år hørt om en mulig kommende elektrisk bil fra Apple. For snart et år siden påstod man i et rygte, at den kunne komme i 2024. Et af de vigtige elementer i en elektrisk bil er selvfølgelig batteriet og her har vi hørt, at der kan blive tale om et monocelle-design for at få mere kraft. Det seneste rygte indikerer dog, at batteriet også kan blive et problem for Apple, hvis de skal gå videre med EV-projektet.
Apple vil have kinesere til at åbne fabrikker i USA til produktion af batterier
Apple har haft samtaler med to kinesiske batteriproducenter, BYD og CATL, men de er gået lidt i hårdknude. Ifølge kilderne bag rygtet skyldes det, at producenterne ikke vil gå med på forskellige krav.
Et af hovedproblemerne lader til at blive de krav, Apple efter sigende har til de kinesiske producenter om at åbne fabrikker i USA. Det skulle være fabrikker, der skal dedikeres til Apples behov for batterier.
Se også: Internet til biler
Afviser kravene – kigger derfor også på Japan
Rygtet hævder, at begge kinesiske producenter inden for den seneste måned har meddelt Apple, at de ikke har planer om at leve op til dette krav.
Årsagerne til, at de ikke vil gå med på Apples krav, handler blandt andet om politiske spændinger mellem Kina og USA, samt mangel på personale til at kunne etablere et produktteam eksklusivt for Apples produkter.
Kilderne fortæller dog, at Apple ikke er klar til at give op og stadig håber på en af de to producenter. Det siges også, at Apple er begyndt at lede efter japanske batteriproducenter, der kan opfylde selskabets behov. Panasonic har været nævnt som en mulighed, men hverken Panasonic eller Apple har bekræftet noget sådant.
Kilderne hævder, at en gruppe fra Apple har været i Japan i oktober for at rekognoscere. Apple har aldrig officielt bekræftet sine planer om elektriske køretøjer, men rygterne, som en del af Project Titan, har vi hørt i årevis.
Se også: Apple arbejder på nyt infotainmentsystem til CarPlay
Kan også ende med ren software
Efter sigende havde Apple til at begynde med planer om en egen elektrisk bil, men siden har vi hørt, at de har ændret i planerne og nu mere arbejder med forskellige teknologi til selvkærende biler, som de vil sælge til producenter af elektriske biler.
Rygterne fra december sidste år indikerede, at Apple igen havde planer om en EV, men der kan gå år, inden der kommer et reelt produkt på markedet.
Se også: Nyheder om elbiler
Det sidste nye i sagen
Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 20/10/2021 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel der belyste emnet Ny Google-mobil går efter Samsung og Apple – Det videre forløb i sagen finder du her. Få også seneste nyt om sagen her..