Elbiler fra Skoda får snart stor softwareopdatering
Ligesom Volkswagens elbiler er en stor softwareopdatering på vej ud til elbiler fra Skoda. Læs mere om de nye funktioner i softwareopdatering 5.6 og hvornår den kommer.
Se også: Denne elbil har bedste infotainmentsystem
Softwareopdatering 5.6 kommer til Skoda-elbiler
Volkswagen er netop begyndt at rulle en stor softwareopdatering ud til deres elbiler, og nu tyder alt på, at Skodas elbiler står næst i køen.
Skoda har endnu ikke afsløret, hvad opdateringen præcis indeholder, men da bilerne deler platform og infotainmentsystem med Volkswagen, forventes det, at Skoda-opdateringen bliver meget lig VWs softwareversion 5.6.
Volkswagens opdatering tager bilerne helt fra softwareversion 4.0 til 5.6 og indeholder en række markante forbedringer. Den største nyhed er Battery Care 2.0, som automatisk sætter ladegrænsen tilbage til 80 procent, når du har ladet til 100 procent før en langtur. Derudover bliver det muligt at fjernparkere bilen via mobilen, hvis bilen har Park Assist Plus, og ejere får endelig muligheden for at låse bilen op og i via appen.
Infotainmentsystemet får også et visuelt løft med nyt design, og førerassistenten Travel Assist opgraderes med mere naturlig og flydende i styring. Head-up-display og brugerflade får desuden små, men mærkbare forbedringer.
Volkswagen har endnu ikke offentliggjort den fulde liste over nyhederne i opdateringen, og Skoda har slet ikke udgivet sin. Men meget tyder på, at Skodas kommende opdatering vil indeholde mange af de samme nyheder. Når Skoda udsender officielle detaljer, opdaterer vi artiklen.
Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark
Hvornår kommer opdateringen til Skodas elbiler?
Skoda Danmark fortæller til mobilsiden.dk, at opdatering 5.6 kommer til Skoda Elroq og Skoda Enyaq, men at der er stor forskel på, hvornår opdateringen bliver rullet ud.
Skoda Elroq og Skoda Enyaq produceret fra uge 36 kommer med softwareversion 5.5 fra fabrikken bliver automatisk opdateret til 5.6.
Værre ser det ud for biler med 4.x og 5.x, som også vil få 5.6 som opdatering, men Skoda kender endnu ikke det nøjagtige tidspunkt, men det forventes at blive i starten af 2026.
Se også: Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet
Fordele og ulemper ved en elbil fra Skoda?
Både Skoda Enyaq og Skoda Elroq er virkelig gode elbiler, som får henholdvist 83/100 og 82/100 i test, og er blandt de bedst i deres prisklasser.
Men ligesom med alle andre biler har de styrker og svagheder. Her kan du læse om fordele ved elbiler fra Skoda og ulemper ved elbiler fra Skoda.
Se også: Disse elbiler er bedst i test
Vi anbefaler:
Her er de billigste elbiler i Danmark
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Bedste bilforsikring til elbil
Disse elbiler er bedst til prisen