Ny leasingpris på Skoda Enyaq: Så billigt får du den populære elbil

Skoda lokker igen med skarpe privatleasingpriser på den populære og rummelige elbil Enyaq. Se, om det nye tilbud er værd at slå til på.

Ny leasingpris på Skoda Enyaq: Så billigt får du den populære elbil

Skoda Danmark er klar med et nyt leasingtilbud på en af danskernes foretrukne elbiler: Enyaq.

Se den attraktive leasingpris på den opdaterede Enyaq, som byder på mere udstyr og ny teknologi til en ganske fornuftig månedlig pris.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Skoda Enyaq

Skoda Enyaq 85 til skarp månedlig ydelse

Det nye tilbud fokuserer særligt på den populære Skoda Enyaq 85 med Selection-udstyrspakken. Her får du 286 hestekræfter og en rækkevidde på op til 579 km.

Leasing af Skoda Enyaq 85 Selection koster fra 3.295 kr./md. med en udbetaling på 39.995 kr. Leasingaftalen løber over 36 måneder og inkluderer 10.000 km om året.

Samlet set løber udgifterne for de tre år op i 159.215 kr. Da bilens kontantpris hedder 354.995 kr., udgør leasingomkostningerne 44,8 procent af nyprisen.

Det er samlet set en god leasingpris, selvom Skoda faktisk havde et marginalt stærkere tilbud tilbage i marts måned, hvor udbetalingen var lidt lavere.

Se også: Alle elbiler fra Skoda

Flere varianter og ny teknologi

Er budgettet lidt strammere, kan man også lease modellen Enyaq 60 Selection for kun 2.995 kr./md. med samme udbetaling. Her svarer leasingomkostningerne til 48,5 procent af nyprisen, hvilket gør den til et mindre godt leasingtilbud.

Begge udgaver af Enyaq nyder godt af den nyeste teknologi. Den opdaterede Enyaq byder nemlig på et nyt og forbedret infotainmentsystem baseret på Android Automotive, forbedret kørehjælp via Travel Assist 3.0 og lynhurtige USB-C porte til opladning.

Derudover får du nu mulighed for at bruge bilen som en rullende powerbank takket være Vehicle-to-Load (V2L). Sidst, men ikke mindst, understøtter den ægte one pedal drive.

Har man brug for at trække tungt, er topmodellen Enyaq RS også blevet opgraderet. Den fås fra 4.495 kr./md. og må nu trække hele 2.200 kg på krogen. Leasingomkostningerne på denne variant svarer til 47,7 procent – igen ikke et alt for godt tilbud.

Se også: Se priser og leasingtilbud på alle elbiler

De bedste leasingtilbud på elbiler

Vil du gerne holde øje med de allerbedste leasingtilbud på elbiler? Her se vores overblik med de bedste leasingtilbud.

Se også: Test af Skoda Enyaq