Ny Skoda Enyaq kommer snart – se nye billeder

Skoda Enyaq får en stor designopdatering, så den matcher lillebroren Elroqs nye Modern Solid-designsprog. Nu har Skoda afsløret ny video af den faceliftede Skoda Enyaq.

Ny Skoda Enyaq kommer snart – se nye billeder

Skoda er på vej med en stor designopdatering til selskabets bedst sælgende elbil, Enyaq. SUV’en, som er den fjerde mest solgte elbil i Danmark i 2024, får samme Modern Solid-design som lillebroren Elroq.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af ny Skoda Enyaq

Nyt Modern Solid-design ligesom Elroq

Skoda har indtil videre kun afsløret få skitser af den kommende opdatering af Enyaq. Skitserne viser den nye designfilosofi fra Skoda, men proportionerne kan man ikke regne meget med. Det kan man til gengæld i den nye video, som Skoda har offentliggjort på sociale medier.

I en 30 sekunder lang video teaaser Skoda for den nye 2025-udgave af Enyaq ved at vise dem frem fra en række vinkler. Bilen ses fra meget kort afstand i alle vinkler, så det er endnu ikke hele designet, der er afsløret.

Af videoen fra Skoda fremgår det, at den umiddelbart får samme silhuet som tidligere og både fås i en normal variant og i en Coupé-variant med skrånende taglinje.

Det nye Modern Solid-designsprog betyder store ændringer af særligt fronten, men også bagenden. Skoda udskifter det hidtidige logo med teksten “ŠKODA”, og der er blevet tilføjet en LED-bjælke mellem forlygterne. LED-lyset, som fuldender lysbjælken, ser ud til at blive identisk med det i Elroq og består af fire LED-zoner. Under disse vil LED-forlygterne sidde, og der bør fortsat være mulighed for at få Matrix-forlygter.

Under nummerpladen foran får den nye Skoda Enyaq en ændret kølergrill i et andet mønster end det, der findes i Elroq og den nuværende Enyaq. Her ses lodrette striber.

Videoen fra Skoda viser også, den nye Skoda Enyaq fås med panoramasoltag, som i forvejen er ekstraudstyr i den nuværende Enyaq. Den opdaterede Skoda Enyaq får samme baglygter som Elroq, som minder meget om den, der sidder i den nuværende Enyaq. Den vandrette LED-stribe er nu opdelt i fire segmenter frem for kun to i den eksisterende Enyaq.

Den nye 2025-udgave af Skoda Enyaq med Modern Solid-designet får også nye fælge, som ikke tidligere er set i den nuværende Enyaq eller i Elroq. Det er dog ikke nødvendigvis disse fælge, som er standardudstyr.

Se også: Alle elbiler fra Skoda

Hvornår kommer den nye Skoda Enyaq?

Skoda har endnu ikke sat dato på, hvornår den nye Skoda Enyaq med Modern Solid-designsproget bliver afsløret, men i Facebook-opslaget sammen med videoen skriver Skoda, at den nye Enyaq “næsten er her”.

Det er formentlig kun et spørgsmål om dage eller uger, før Skoda løfter sløret for den nye elbil. Vi forventer, at batteri- og motorvarianter vil ligne dem, der a allerede føres – altså som minimum en 85-variant og formentlig også en 50- og/eller 60-variant. Vi forventer også, at den nye Skoda Enyaq kommer til at koste det samme som i dag – eller måske endda bliver lidt billigere på grund af den seneste tids konstante priskrig på elbiler.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Alternativer til ny Skoda Enyaq

Den nye Skoda Enyaq er, ligesom den tidligere Skoda Enyaq, en SUV i mellemklassen. Det er et segment med et meget stort udvalg og mange konkurrenter.

Nogle af de bedste alternativer til Skoda Enyaq er Xpeng G6 (90/100) til 339.990 kr., Hyundai Ioniq 5 til 289.995 kr. og Renault Scenic E-Tech Electric (83/100) til 269.990 kr.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Guide til opladning af elbilen i hjemmet
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?
Tal om elbiler – statistik og salgstal i Danmark