Sammenligning: Ny mod gammel Skoda Enyaq
Skoda har netop løftet sløret for en helt nye Enyaq, der frister med et nyt design og lavere indgangspris. Men er den gamle Enyaq eller nye det bedste køb? Vi sammenligner de to Enyaq’er.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Hvilken Skoda Enyaq er det bedste køb?
En ny Skoda Enyaq er netop blevet præsenteret og er snart klar til forudbestilling. Den nye Skoda Enyaq kommer med et nyt design, mindre tekniske opgraderinger og en lavere indgangspris.
Men præcis hvilke forbedringer har den nye Skoda Enyaq? Og er den egentlig et bedre køb end den gamle? Hvor meget billigere er den og er udstyret det samme?
Det er nogle af de spørgsmål, som i kan få svar på herunder, så i kan vælge den rigtige Enyaq.
Den gamle Enyaq har nemlig den fordel, at den kan leveres nu som lagerbil, mens den nye tidligst kommer til Danmark i april.
Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark
Sammenligning af specifikationer
For at få et indtryk af forskellene på den nye og gamle Skoda Enyaq, lægger vi ud med en sammenligning af de rå specifikationer.
Herunder kan du se den nye og gamle Enyaq sammenlignet i varianterne 60 og 85 i rækkevidde, opladning, ydeevne og mere.
Vi sammenligner modellerne Enyaq 85 med den gamle Enyaq 85 Drive og den nye Enyaq 60 med Enyaq 60 Premium. Der er forskelle på udstyr, som vi gennemgår i afsnittet under.
Se også: Se priser, billeder og specifikationer på Skoda Enyaq
Specifikationer på nye og gammel Skoda Enyaq 60
Skoda Enyaq 60 (2025-) |
Skoda Enyaq 60 Premium (2023-2024) |
|
Ydeevne | 150 kW (204 hk) 310 Nm Baghjulstræk (RWD) 0-100 km/t på 8,7 sek. Topfart på 160 km/t |
132 kW (179 hk) 310 Nm Baghjulstræk (RWD) 0-100 km/t på 8,7 sek. Topfart på 160 km/t |
Batteri, rækkevidde og forbrug | 59 kWh (NCM) 430 km (WLTP) Forbrug: 15,6 kWh/100 km |
58 kWh (NCM) 395 km (WLTP) Forbrug: 16,3 kWh/100 km |
Opladning | 11 kW AC (3 faser) 0-100 % på 6,5 time 165 kW DC (10-80 % på 24 min.) |
11 kW AC (3 faser) 0-100 % på 6 timer og 15 min. 120 kW DC (10-80 % på 35 min.) |
Siddepladser | 5 sæder, heraf 3 med ISOFIX | |
Bagagerum og lasteevne | 585 liter (kan udvides til 1.710 liter) | |
Størrelse | Længde: 4.658 mm Bredde: 1.879 mm Højde: 1.622 mm Akselafstand: 2.766 mm |
Længde: 4.649 mm Bredde: 1.879 mm Højde: 1.621 mm Akselafstand: 2.765 mm |
Vægt og lasteevne | Køreklar vægt: 2.160 kg Tilladt totalvægt: 2.504 kg Lasteevne: 577 kg Trækkraft: 1.000 kg |
Køreklar vægt: 2.168 kg Tilladt totalvægt: 2.504 kg Lasteevne: 587 kg Trækkraft: 1.000 kg |
Platform | MEB | |
Infotainmentsystem | Škodas infotainmentsystem Trådløs Android Auto og Apple CarPlay OTA-opdateringer |
|
Euro NCAP-bedømmelse | 5 stjerner | |
Andet | Fabriksgaranti: 2 år, ubegrænsede km (dertil 3 års garanti fra importøren) Batterigaranti: 8 år/160.000 km |
Fabriksgaranti: 2 år, ubegrænsede km Batterigaranti: 8 år/160.000 km |
Købspris | 299.995 kr. | 349.995 kr. |
Privatleasing | Endnu ikke tilgængelig | Ikke tilgængelig |
Specifikationer på nye og gammel Skoda Enyaq 85
Skoda Enyaq 85 (2025-) |
Skoda Enyaq 85 Drive (2023-2024) |
|
Ydeevne | 210 kW (286 hk) 545 Nm Baghjulstræk (RWD) 0-100 km/t på 6,7 sek. Topfart på 180 km/t |
|
Batteri, rækkevidde og forbrug | 77 kWh (NCM) 575 km (WLTP) Forbrug: 15,1 kWh/100 km |
77 kWh (NCM) 575 km (WLTP) Forbrug: 15,4 kWh/100 km |
Opladning | 11 kW AC (3 faser) 0-100 % på 8 timer 135 kW DC (10-80 % på 28 min.) |
11 kW AC (3 faser) 0-100 % på 8 timer 175 kW DC (10-80 % på 28 min.) |
Siddepladser | 5 sæder, heraf 3 med ISOFIX | |
Bagagerum og lasteevne | 585 liter (kan udvides til 1.710 liter) | |
Størrelse | Længde: 4.658 mm Bredde: 1.879 mm Højde: 1.622 mm Akselafstand: 2.766 mm |
Længde: 4.649 mm Bredde: 1.879 mm Højde: 1.621 mm Akselafstand: 2.765 mm |
Vægt og lasteevne | Køreklar vægt: 2.311 kg Tilladt totalvægt: 2.650 kg Lasteevne: 588 kg Trækkraft: 1.200 kg |
Køreklar vægt: 2.311 kg Tilladt totalvægt: 2.650 kg Lasteevne: 588 kg Trækkraft: 1.200 kg |
Platform | MEB | |
Infotainmentsystem | Škodas infotainmentsystem Trådløs Android Auto og Apple CarPlay OTA-opdateringer |
|
Euro NCAP-bedømmelse | 5 stjerner | |
Andet | Fabriksgaranti: 2 år, ubegrænsede km (dertil 3 års garanti fra importøren) Batterigaranti: 8 år/160.000 km |
Fabriksgaranti: 2 år, ubegrænsede km Batterigaranti: 8 år/160.000 km |
Købspris | 349.995 kr. | 339.995 kr. |
Privatleasing | Endnu ikke tilgængelig | Ikke tilgængelig |
Udstyr
Der er forskel på udstyret i ovenstående varianter af Enyaq, hvilket man skal være opmærksom på. Herunder kan du se læse om de væsentligste forskelle i udstyret.
Den gamle Enyaq 60 Premium har udstyr som Matrix-forlygter, Airbag i siden på bagsæder, elektrisk justerbart førersæde med memory og solskærme i bagdøre, som den nye Enyaq 60 ikke har.
Tilkøber man Premium-pakke med udstyr til den nye Enyaq 60, som koster 19.995 kr., opnår i samme udstyr. Med Premium-pakken er prisforskellen nede på cirka 30.000 kr.
Den nye Enyaq 85 og den gamle Enyaq 85 Drive har næsten samme udstyr – dog har den nye elektrisk bagklap og andre fælge (Proteus) i samme størrelse på 19 tommer.
Se også: Stor test: Her er de bedste SUV’er
Pris og konklusion
Så er den nye eller gamle Skoda Enyaq det bedste køb? Kan i nøjes med Enyaq 60 med det lille batteri, er der store forbedringer i den nye model. Her får man længere rækkevidde, hurtigere opladning og højere ydeevne. Dertil er prisen en hel del lavere – selv med Premium-pakken.
Det er en anden sag med Enyaq 85, hvor der ikke ses samme forbedringer. I den nye får man samme rækkevidde, lynopladning, ydeevne, udstyr, dog plus en elektrisk bagklap, men den er 10.000 kr. dyrere.
Det er ikke umuligt at forestille sig, at der på et tidspunkt introduceres midlertidige tilbud på den gamle Enyaq, når Skoda skal have tømt lageret. Er der tålmodighed til det, kan man måske gøre et godt køb.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Alternativer til Skoda Enyaq
Skoda Enyaq er en virkelig god elbil og en af de mest populære elbiler i Danmark, men der er også mange gode alternativer til den. Blandt de bedste SUV’er og familiebiler finder man alternativerne Hyundai Ioniq 5, Renault Scenic E-Tech Electric og Volkswagen ID.4, som alle koster under 300.000 kr.