Skoda PEAQ overrasker: Kan få teknologi fra Xpeng
Som den første model i VW-koncernen får den kommende Skoda Peaq en gennemgribende opdateret elbilplatform, der trækker på teknologi hentet fra samarbejdet med kinesiske Xpeng.
Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og specifikationer
En genfødsel af den velkendte MEB-platform
Skoda Peaq markerer et teknologisk skifte for hele Volkswagen-koncernen i Europa. Selvom bilen stadig bygger på den fundamentale MEB-platform, bliver det den første model, der får skiftet sit elektriske nervesystem ud med noget langt mere moderne, fortæller Johannes Neft, der er udviklingschef hos Skoda.
Det tyder på, at det sker gennem den nye CEA-arkitektur (China Electrical Architecture), som Volkswagen har udviklet i tæt parløb med elbilproducenten Xpeng. Hvor den gamle MEB-platform var begrænset af et stort antal små styreenheder, samler CEA alle kræfterne i centrale og lynhurtige computere.
Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark
Hvilke fordele har CEA-arkitekturen?
For den kommende 7-personers SUV betyder det en massiv opgradering af bilens intelligens og brugervenlighed. Den øgede regnekraft baner vejen for avanceret kunstig intelligens og, måske vigtigst af alt, betydeligt hurtigere “full-vehicle” over-the-air opdateringer (OTA). Det er en kærkommen nyhed for VW-koncernen, der længe har kæmpet med netop softwareopdateringer og manglen på samme.
Det betyder i praksis, at Skoda Peaq kan opdatere alt fra batteristyring og rækkevidde til avancerede førerassistenter direkte fra skyen, som det kendes fra andre elbilmærker, heriblandt Xpeng selv.
Udover de smarte funktioner gør samarbejdet med Xpeng det muligt at reducere antallet af komponenter i bilen markant. Ved at mindske kompleksiteten kan Skoda barbere vitale dele af både udviklingstiden og produktionsomkostningerne.

Alternativer til Skoda Epiq
Målet er, at Skoda Peaq skal underbyde store rivaler som Kia EV9 og Hyundai Ioniq 9, der koster fra henholdsvist 449.999 kr. og 534.995 kr. En anden konkurrent er Volkswagens egen ID. Buzz Lang, der koster fra 425.995 kr.
Vi anbefaler:
Her er de billigste elbiler i Danmark
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Bedste bilforsikring til elbil
Disse elbiler er bedst til prisen