Tesla og BMW vil ikke benytte det kommende CarPlay

Apple er på vej med en helt ny udgave af CarPlay, men ikke alle bilmærker virker til at være med på vognen. Blandt disse finder vi BMW og Tesla.

Tesla og BMW vil ikke benytte det kommende CarPlay

Apple gav ved udviklerkonferencen WWDC 2022 et smugkig på en ny vision for CarPlay. Under keynoten ved udviklerkonferencen præsenterede Apple et preview af den nye generation af CarPlay med et helt nyt niveau af tilpasning af bilens infotainmentsystemer, målere med dybere integration. De annoncerede et par af de første samarbejdspartnere, men der var også et par store aktører, der endnu ikke lader til at være med på vognen.

Tech-giganten annoncerede også en liste af bilproducenter, der er vil tilbyde Apple CarPlay til sin kunder. Blandt dem finder man mange traditionelle bilproducenter som Honda, Ford og Mercedes-Benz.

BMW var dog ikke at finde på listen, og også andre selskaber som Tesla har undladt at tage CarPlay til sig.

Læs også: Hvilke biler får det nye Apple CarPlay infotainmentsystem?

BMW

BMW har altid haft en noget speciel relation til Apple CarPlay. Selv inden systemet gik i luften, udtalte ledelsen af den tyske bilproducent, at man ikke ville understøtte Apples infotainmentsystem i BMW-bilerne.

Siden skiftede de mening og tilbød CarPlay i visse modeller i 2016. Inden da var BMW en af de sidste store bilproducenter, der ikke havde lanceret mindst en model med understøttelse af systemet.

Den tyske bilgigant fortsatte med at tilbyde CarPlay som en tilvalgspakke frem til 2019, hvorefter de begyndte at kræve 80 dollars i abonnement om året for at kunderne kunne bruge tjenesten. Også på det område skilte BMW sig ud fra mængden ved at være den eneste store bilproducent, der opkrævede en afgift. Det var kunderne selvfølgelig ikke tilfredse med, og i 2019 droppede BMW afgiften igen.

Efterfølgende har der været rygter om, at der kan komme BMW-modeller uden hverken Apple CarPlay eller Android Auto. Det skal ifølge BMW have med manglen på chips at gøre, men det lader ikke til, at andre bilproducenter har valgt samme løsning.

BMW i4
Her er det BMWs iDrive.

Tidligere har BMW været blandt de første til at implementere Apple-teknologi. De var de første til at understøtte Apples CarKey-system, der gør det muligt for brugerne at låse bilen op og starte den med deres iPhone.

Det lader dog til, at BMW ikke er helt imod idéen om på sigt at implementere det opgraderede CarPlay. I en udmelding til The Verge fortæller BMW, at de er nødt til at overveje, hvordan de skal integrere Apples tjenester.

I stedet fokuserer de på at forbedre deres iDrive-software yderligere, og som led i denne udvikling vil de så arbejde på integration af Apples økosystem.

Sagt på en anden måde, så kommer tiden for en ny generation af CarPlay i BMW nok. BMW er ikke først på bolden, men med historiske briller på, så følger de trop på et senere tidspunkt.

Se også: Test af elbiler

Tesla

Tesla er ikke en traditionel bilproducent, men deres position på markedet gør dem til konkurrenter til selv de største bilproducenter. I modsætning til andre bilproducenter har Tesla derimod aldrig understøttet Apples CarPlay.

Tesla udvikler deres egen software til eget infotainmentsystem. Det er formentlig derfor, de ikke understøtter CarPlay, Android Auto eller andre produkter fra andre selskaber. Denne holdning kan komme til at koste dem dyrt.

Ifølge statistik offentliggjort af Apple vil 79 procent af de amerikanske bilkøbere ikke engang overveje at købe en bil uden CarPlay.

Se også: Test af Tesla Model Y

Tesla Model Y
Den store 15 tommer skærm i Tesla Model Y.

Tesla og Apple har langt hen ad vejen samme målgruppe for sine produkter i premiumklassen og Apple dominerer smartphone-salget i specielt USA, så på sigt kan det måske blive et problem for Tesla, hvis de afskriver Apple CarPlay.

De fleste andre bilproducenter har planer om at lancere elektriske biler, der kan blive langt større konkurrenter til Tesla end tidligere.

Se også: Nyheder om elbiler