EU justerer igen toldsatser og giver Tesla rabat

EU justerer igen toldsatserne. Denne gang er undersøgelsen af Tesla færdig, og producenten pålægges en ekstra told på kun 9 procent for at have nydt godt af kinesisk statsstøtte.

Tesla

Tesla vil blive pålagt en ekstra toldafgift på kun 9 procent på sine kinesisk producerede eksemplarer af sedanen Model 3, der eksporteres til EU.

Det har Europa-Kommissionen offentliggjort i en opdatering af sin omfattende undersøgelse af det, som EU kalder for Kinas ”uretfærdige” subsidier til elbiler.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Tesla Model 3

Tesla har nydt godt af kinesisk statsstøtte

Den ekstra toldafgift på Teslas kinesisk producerede elbiler er væsentligt lavere end gennemsnittet på 21,3 procent for virksomheder, der har samarbejdet med EU-undersøgelsen, og 36,3 procent for dem, der ikke samarbejdede.

Tesla havde i forbindelse med EU’s undersøgelse anmodet om at få foretaget en individuel behandling af toldsatsen – og den er altså nu færdig.

Med en ekstra afgift på 9 procent er den samlede toldafgift på Tesla Model 3 19 procent, idet EU’s nye toldsatser er i tillæg til de eksisterende 10 procent på elbiler fra Kina. Den nye toldafgift for Tesla træder i kraft senest den 31. oktober og skal godkendes af EU’s medlemslande.

Ifølge EU-embedsmænd, som i juni besøgte Teslas fabrik i Shanghai, har Tesla havde nydt godt af kinesiske statstilskud – primært i form af batterier til underpris, men også billig jord og tilskud til eksportører.

Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark

Justerer toldsatserne for anden gang

Da EU 12. juni annoncerede sine forhøjede toldniveauer for kinesiske bilproducenter, var det med en toldsats på op til 38,1 procent.

Læs ogsåNu indføres ekstra told på elbiler bygget i Kina